Har du haft det alle tiders? Var juleaften god? Og de efterfølgende dage? Det håber jeg sørme. Måske er du oven i købet så heldig, at du ikke skal på job før i 2020, men uanset hvad er uge-revyen en realitet, og jeg kan berette, at bliver årets sidste. “Jamen…?” “Det er okey-dokey.” Vi begynder med en ensom, men noget frækt gestikulerende vante.
Fluks før jul fik vi besøgt en masse. Det var bare alle tiders, siger jeg dig.
Louise og Jesper inviterede til hurra for deres datter Amalie. Og det var intet mindre end fantastisk.
Jeg gik en hund i møde. Og fotograferede den.
“Kommer der ikke snart et billede af en ældre vogn. Den må gerne være lidt luksuriøs. Og fra England!” All right.
Vi havde gæster.
Vi suste til Charlottenlund. Der er ofte et særligt skær over Klampenborgvej, hvis ophav jeg ikke helt kan placere…
Der blev delt både fjernbetjening og mundgodter ud. Med succes.
Vi fik blomster leveret til døren. På en adresse hvor vi boede for tre år siden. Men sådan er der så meget.
Juleaften. Jeg var morsom og gav min mor en skål på hovedet. Og så tog de hjem. Slut.
Ferdinand og Walter. Vor selvskabte duo.
Vi øvede os til årets sidste dag.
Vi lavede radio. Men podcasten kommer først lidt senere.
Her tror jeg, vi kører mod sommerhuset. Vejen dertil er evig flot.
Vi indkvarterede os med alskens remedier og slog os ned. Det var alle tiders.
Du er også alle tiders – og det er der flere end mig, der synes. Husk det. Og nyd det hele, til vi ses ganske straks igen.
Åh for pokker – så du ikke den sidste uge? Skidt pyt. Det var også næsten jul der. Nummer 448 findes her
Du kan finde Facebook her
