Skal vi begynde med lidt gammelmandshumor? Sagde du nej? Det hørte jeg ikke. Men hvor er det længe siden, der har været en ugen, der gik i spil – var det ikke helt tilbage i sidste årti? Jo det var da. Men skidt pyt – tiden indhenter det meste, og det samme gør denne kavalkade af finurlige fotografier, som dækker bredt. Vi begynder med lidt fyr og flamme.
Vi fik besøg. Heldigvis. Der bliver jævnligt spurgt ind til katten Wilma, uanset om vi er hjemme eller på vej til sommerhuset.
Nogle giver den gas – andre ryger i hegnet, og så er der dem, der har givet den gas i bakgear og har ramt hegnet. Pokkers også for naboerne til det lokale supermarked.
Vi fik besøg af Louie. Og hans forældre. Det var bare alle tiders, siger jeg dig.
Min var gav den som lokalreporter. Det gør jeg også af og til, men ikke for den trykte lokalpresse.
Her får du lige to brødre med samme efternavn: Klingenberg.
Nå – mine svigerforældre havde bryllupsdag og var netop kommet hjem fra ferie. Det blev fejret – med tre retter. Kreeret af de hjemkomne. Afsted med os og lidt floralt genbrug, så glæden kunne spredes.
Et rumskib lagde an til landing. Jeg fik kun lyset, men se lige…
Det kan vel næppe komme bag på nogen, at vinteren er grå og gold. Se nu bare ugens afpillede kig-op. Jeg bytter gerne med forår.
Nytåret nærmede sig, og der blev lagt lidt gamle godter på køl. Vi krydsede fingre – og blev heldigvis ikke skuffede. Den levede nemlig stadig.
Nytåret stod for døren, og der var nok at døre at kigge på ved Amalienborg. Men vi fik også set på gardere, chefer og nytårsværter.
Er der noget værre end at tabe et måltid mad, som man har set frem til? Det skulle da lige være, hvis glasset smadrede.
Familien Durup inviterede til Nytårskomsammen før en vældig forkølet Dronning holdt tale. Jeg håber vor Majestæt er kommet sig – og når det så er sagt, så vil jeg gerne have lov til at skrive stort tak for invitationen til det aldeles hyggelige kalas: Stort tak.
Hvad er det dobbelte af 1010?
Raketterne steg til vejrs, og vi kiggede ud. Det var omkring midnat, og i etagebyggeriet overfor blev der krammet og ønsket godt nytår med sekunders mellemrum. Det var virkelig rart at se på – som en tur i teatret hvor flere skuespil med samme agenda udspillede sig.
Jeg ved ikke, om Musse var lige så begejstret for giveren, som giveren er for Musse, for til- og fra-kortet lå henkastet i en næsten øde græsrabat.
På årets første dag tog vi ud. I Bøllemosen. Igen.
Nå. Der var rester fra Nytårsfesten. Disse gled fint ned. Og de var mægtig flotte.
Her var alt vel. Om aftenen måtte jeg både spy og erfare, at jeg døjede med en særdeles løs mave. Huha for en omgang.
Her er et foto af nogle blomster, som er let visne. Men det er stadig pænt. En helt almindelig januar-aften i indeværende år.
Ah ja. Sådan blev den første omgang af ugen, der gik, i år 2020. Med efterslæb i form af elementer fra 2019. Men hvad pokker – vi snupper da et årti mere. Og en uge. Er du okey-dokey med det? Så er vi to. Nyd det hele, til vi ses igen – og hov. Husk lige, at en lyskontakt i en trappeopgang med lethed kan forveksles med en dørklokkeknap, så mærk lige efter, inden du trykker løs.
Så du ikke den fra sidste uge – og år – så klik her
Begynd året med Facebook her