Er du veltilpas? Det håber jeg. Jeg har det tæt på fortrinligt, omend der altid er plads til forbedringer. Gudskelov. Evig udvikling du ved. Ugens gang har denne gang ført til omtrent tyve fotografier, som alle har en fællesnævner: De vil aldrig kunne lade sig forevige igen på eksakt samme vis. Denne gang? Der begynder vi med modlys og trætoppe.
“Skal vi ikke lave det der drinks igen?” Det kan du tro. Min hustru og vor ældste søn i en allestedsnærværende skål.
Den nye rolle er i øvrigt stadig i høj kurs.
Vi afholdt et familiært beat box battle. Jeg var blot fotograf.
Netop nu trænger føler jeg fint, at Kongeriget ville klædes med mere grønt. Men all right – om et par måneder+, ser det ganske anderledes ud.
For en håndfuld år siden, svor jeg, at jeg ikke var typen, som kunne se serier, film og lignende mere end én gang. Men så blev jeg ældre og erfarede, at gensyn er helt okey-dokey.
Jeg har en iver for at gøre mere ved nedenstående, men rammerne, ordene og konceptet skal lige pudses af.
Jeg lagde vejen forbi Maud. Det var alle tiders, men jeg angrede, at jeg havde medbragt en opstarts-kupon med 39 kroners frit spil til et unavngivet online-casino.
Vidste du, at Lada for en del år siden lancerede en 4×4? Modellen hedder Niva.
Selverkendelse er en fin ting. Jeg smilede, da jeg så budskabet. Og da jeg tog fotoet smilede jeg også.
Nå ja. Rolf jeg og jeg rumsterede også med radio. Igen. Drønhyggeligt.
“Hey! Det nederste ur, er da en kopi?!”. Ja – en flot farvefotokopi. Af det øverste.
Hvis du render på Robin Hood, vil du så ikke lade ham vide, at hans strømper ligger i umiddelbar nærhed af vort cykelstativ?
Jeg gjorde holdt nær Ryvang og fik indfanget dette fotografi (som jeg synes er ganske flot).
Vi kunne ane missen gennem vinduet.
Vi besøgte Christian og Malene. Og deres børn. Vi tog også vores egne med. Vi lånte også udklædningsgevandter. Alt var helt fint.
“Mere arty-farty tak!”. Jamen.. Jeg har mere – lige her.
“Nu vil vi altså gerne have noget med fart på. Og bevægelse…”
Jeg satte nøglen i bilens tænding, råbte kanaljerne ind, og så kørte vi ellers mod sommerhuset, hvor velkomstkomiteen ventede i form af en huskat. #HusKAt (være sød ved dyrene).
Siden overtagelsen i 2016 har vi gjort os umage for at presse champagnekapslerne ind i en lille rille nær køkkenet. Nogle kalder i øvrigt champagnekapslen for en musselet – og når det så er sagt (og skrevet), så er kravet for en ophængning/montering, at kapslen skal stamme fra en flaske champagne, som ydermere skal være nydt i sommerhuset. Alternativt var vi angiveligt løbet gør for vægplads…
Så er der altså ikke mere at vise. Eller at skrive i denne uge.
“Men, det kan da ikke bare slutte her?”
“Bare rolig – om syv dage kommer der endnu en omgang, og de første fotos til denne er allerede i kassen.”
Hold dig glad, fit og sund – særligt i pæren.
Hov. Var du offlines i sidste uge, så kan du genopleve 452’eren lige her
F A C E B O O K S E R H E R
