Sikke en Påske. Og den er slet ikke forbi endnu. Pragtfuldt. Intet mindre. Nuvel. Ugen lakker mod enden for 515. gang i dette kavalkade-ramasjang, og det betyder – vel ikke overraskende – fotografier fra nær, fjern, familie-relaterede matrikler og ditto landbrugsmaskiner. Startskuddet er kystnært. Velkommen til.
Min hustru har fået flot adgang til gode råvarer. Jeg er drønstolt af hende. Her er et billede af en dåse – uden sammenligning i øvrigt.
Drengene fik besøg.
Alle fik flødeboller. Tak. Mange tak endda.
Jeg er fortaler for at kigge op. Ned kan dog også noget. Til tider meget.
Forår? Ptøj – jeg må le.
Det blev hverdag. Matrikelpusherne skulle have frokost. Jeg måtte spørge: Hvor mange mægler skal der til for at hente en frokost med fastfood burgers som omdrejningspunkt? Svaret: En del.
Vi drog på tur. Fik indblik i et præmierum, biler, en video med drøngod lyd og drømmen om at køre hele natten i en sportsbil. Så kørte vi hjem igen – endda en podcast rigere.
Solsking i sindet er vigtigt. Sekundært er det ægte solskin.
Vor ældste søn. I en traktor.
Mælkeproduktion fra 70’erne.
Det kystnære blev nærmest håndgribeligt.
“Hello – can I come? Visit family yes?”
Det var næsten for godt til at være sandt – Påskeharen findes simpelthen.
Vi låste op og tjekkede ind.
“Skal vi have lidt i glasset?”
“Måske en anden gang…”
Vi gik i skoven.
Her kom ugen, der gik til vejs ende for denne gang. Må din tilværelse arte sig, som du ønsker. På gensyn om syv dage.
Sidste uge? Den var super-duper. Se bare her
