Der kan være langt mellem de gode somre i kongeriget, men ikke desto mindre nyder vi det i fulde drag, når solen brager ned fra en så godt som skyfri himmel. Solen nydes bedst på stranden, med mindre man er frygtelig godt kørende. Jeg har selv kørt topløs – og har også haft cabriolet – men de tider er pt. forbi.

Normalt villa man vel sige Dollar-grin, men det her må være et Pund-sterling grin.
Derfor bliver jeg himmelhenrykt, når jeg ser et smukt vogntøj, der er alt andet end dagligdagskost. Såsom en Rolls Royce Corniche. Mage til overskudskarret skal man i min verden lede længe efter. Rigtig længe.

Lang, længere og længst. Rolls Roycen snupper nemt tre parkeringspladser, hvis man kører SMART.
Jeg spottede den i den indre del af City, hvor den tog sig ud fra sit absolut bedste side. Kridhvid, nedslået kaleche, men med en opmuntrende brummen fra V12 motoren.
Rød kaleche til røde lædersæder - tilsæt eventuelt kvinde med røde læber på passagersædet.
Cornichen er i øvrigt fra 1969, og ejeren kører kun i den, når solen skinner – primært fordi den viser sig fra sin absolut bedste side med kluden nede. Kalechen er i øvrigt manuel, og jeg forestiller mig en nærmest rituellignende handling, når den hvide dame skal afklædes.

Dashboardet har givet inspiration til nutidens Rolls'er - det store rat og træet er blot nogle af gengangerne.

Set fra siden og gennem butiksvindue. Jeg er sikker på, at Erik Brandt vil give vognen thumbs up.
Du kan i øvrigt læse om min tur i en Rolls Royce Phantom på linket her: https://my-pleasure.dk/2009/04/153/
Tak for opmærksomheden.
6 comments
Den bil må du da næsten eje, den passer perfekt til dine nyest ankomne Rungsted-klappere! 🙂
Den passer lige til dine nyeste Rungsted-klappere, hvid du nu investerede i den kunne du jo tilpas forære din bedre halvdel en rød læbestift, og så ville i ligefrem begge klæde bilen! 😉
Fed bil fra et godt år – men lav lige lidt research på RR og motorer. Er der een ting der er sikker, som regn i december, er det at disse biler har den ældgamle stødstangs V8 motor brummende et sted derude.
Af samtidige V12´ere var stort set kun Jag på banen og så de mere racerinspirerede Italienere – men det er en anden historie.
Cruise for sadan
Iggy – du er motormanden, og jeg har ikke researchet. Af en grund – ejeren oplyste, at det er en V12’er. Men tak for det da. 🙂
PS: Iggy – hvis jeg siger Rado og quartz, så lukker vi den bare der, ikk’?
Jeg så den på samme hjørne og den er i topklasse, hr skribent. Ejeren nyder også en del korte ture rundt i café nabolaget med cap´en på skrå og tudser på armen…..uha min misundelse er en grim ting, tak for en lille god billedeserie..
David K