Home EkviperingGrej & grooming Mere stil på drengen – og manden

Mere stil på drengen – og manden

by Nicolai Klingenberg
Der er intet herligere end de mange mails, som tikker ind fra læserne. Skrivelserne omhandler alt fra idéer til pæne ord og meninger. For eksempel er der Magnus, som har fundet begejstringen frem for manchetknapper. Det hang sammen med et arvestykke – og så opfordrer han i øvrigt til, at vi giver det elegante look mere plads…

Enkel, hvid skjortemanchet samt materiale og farvematch på knap og ur - lige som det skal være.

Du er jo – med al respekt – ikke helt ung. Hvordan kan det være, at du først har fået knapper til manchetterne nu her?
Jeg har først for nylig begyndt at bære skjorte hver dag,  og fik derfor lyst opgrade min garderobe med manchetter. Efter at have læst bogen “Take Ivy”, som på det varmeste kan anbefales, var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle have manchetter. Derfor ledte jeg efter nogle klassiske modeller, og jeg talte med min far, som havde to par, som jeg kunne overtage. Ét par som han fik i konfirmationsgave og ét par som har været min farfars. Det syntes jeg er en rigtig god tanke, sådan at sende ting videre til de kommende generationer.

De to arvede sager - begge enkle, men særligt de initialprægede går rent ind hos undertegnede (Klingenberg)

Skal du have flere sæt?
Jeg skal helt klart have flere sæt. Næste gang skal modellen være noget mere nutidigt, så jeg som udgangspunkt har manchetter fra tre generationer, men modellen skal stadig være klassisk, ikke noget med fodbolde og vandhaner som udsmykning.

Beviset på, at en god historie ikke absolut skal pakkes ind i guld.

Skal de bruges til dleaglig eller kun til festlige lejligheder?
Jeg er meget til at mine ting skal ud og arbejde, hvilket betyder, at jeg vil bruge mine manchetter til daglig og ikke gemme dem i en skuffe, hvor de kun kommer frem til festlige lejligheder. Mine ting er til for at blive brugt regelmæssigt.

Jeg er ganske sikker på, at den oprindelige ejer, har heddet noget med V til fornavn...

Og så var der lige det der med “det elegante look” – skal vi skrue ned for sneakers og T-shirt og op for det mere “voksne” look, hvor et slips eller en butterfly kan sniges ind, selvom der ikke står doktorafhandling, bestyrelsesmøde eller sølvbryllup på dagsordenen? Eller livsstilsekspert på visitkortet.

En ganske almindelig tirsdag...

Personligt mener jeg, at slipset nemt kan smides om halsen på en hverdag – og er det mindre formelle lejligheder, der er tale om, kan du jo give ærmerne et opsmøg. Hvad gør vi for at få mere stil på sagerne til hverdag?

You may also like

3 comments

Claes 30. april 2011 - 20:49

Skøn artikel. Jeg kan ikke være andet end enig i budskaberne, der kommer frem!

Sidste billede troede jeg umiddelbart var af Klingenberg himself – stilen er virkelig tæt på, synes jeg. Men det er da absolut også en rigtig GOD stil!

Claes

Reply
Nicolai Klingenberg 30. april 2011 - 22:10

Tak Claes – måske vi skal lave et tiltag for mandags butterfly eller lignende, hvor læserne skal maile billeder? Den tænker jeg over – og ps: Det er mig på sidste foto. 🙂

Reply
Claes 30. april 2011 - 22:35

Jamen, jeg synes nu også det lignede gevaldigt! 😉

Fin idé med et ugentligt læser-look!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk