For toogtyvende gang – sådan cirka – er ugen gået og dokumenteres i et indlæg – nemlig denne dags. Pinse er forbi, jeg var forbi Vejle, der blev grillet, poppet et og andet og tryllet med vejspejl. Lur med på et par højdepunkter fra de sidste dage.
En aftentur med det firbenede pelsdyr resulterede i et alternativt foto.
Der blev bikset en herlig omgang frugt sammen – ren 80’er style, men særdeles velsmagende.
Jeg så et par flashere, der kørte topløse på motorvejen.
Jeg skruede op for gasflasken og smed en amerikansk folkespise på de glohede riste.
Møde i City med vanlig parkering under ordentlige forhold hos Jeudan Parkering Gammel Mønt afslørede flotte firehjulede sager, som var sat i bås.
Pinsesolen dansede, boblerne bruste og sagen var vist fra Sydamerika – spændende med et alternativ. Jeg hælder dog stadig til, nå ja… Det ved du nok.
Af og til kommer der pudseløjerlige sager med posten – her et bud på en sag. PS: De smager fint-fint.
Jeg ventede et øjebliks tid på Strandvejen – og noget spændende kan være under vejs….
Tik-tak med velgørenhed, pindemadder, udenlandsk besøg og flotte biler – således var torsdag aften i meget kort form. Der kommer mere om dette.
Det var – mere eller mindre – det. Nu er det søndag – en ny og spændende uge er i sving lige om lidt. Hvad skal du?
5 comments
Den sprint blå RS4 der holder helt til højre, er nu også ganske fin og den lyder fantastisk.
@Steffen: Godt set – er du sikker på, det er en RS4? 🙂
110% du kan se det på skærmkasserne, samt den er sprint blå, som er en S / RS ekslusive farve, ja jeg er lidt nørdet 🙂
Ulysse Nardin – Alt, alt, aaalt for overset herhjemme. Det har godt nok lidt “russisk bling bling” over sig (hvorfor det måske forklarer populariteten samme sted) men graver man bare lidt dybere, så kan man altså ikke lade være med, at fascineres.
Jeg skal køre Streetrace i Greve i Corvetten på Lørdag. Classic-Corvette-Club danner et Race-Team med klassiske Corvetter – det bliver helt sikkert spas. Efter racet kører teamet til “South Island Rumble” – et super cool USA træf, med fed live musik etc. Kom og besøg os på Camp’en, hvis i har lyst.
Claes