Home Spottet EN HERLIG VARE – DEL 19

EN HERLIG VARE – DEL 19

by Nicolai Klingenberg

Da jeg var barn, var sodavand ikke noget, man drak på daglig basis, og når flaskerne endelig kom på bordet, så var det typisk i forbindelse med en festlig lejlighed. Flaskerne var ydermere af glas, og en halv liter var “normalen”. En liter kunne også komme på tale. I år fylder en særlig flaske 100 år…

100 år fra eller til...

100 år fra eller til…

Faktisk har Coca-Cola lavet flasker siden 1899, men formen, som vi kender den i dag, blev designet og patenteret i 1915. Designet blev lavet med salg for øje blev skabt af The Root Glas Company. Ønsket fra Coca-Cola gik på, at de tørstige sjæle skulle kunne mærke, hvad det var, de fik fingrene i, når de greb ind i et mørkt kølerum for at finde en tørstslukker, for vanligvis var man ikke klar over, hvad man fik, da flaskerne mindede om hinanden. Ironisk nok havde designeren lidt for travlt, for han ville designe noget, der tog udgangspunkt i kokaplanten, som dengang var at finde på ingredienslisten, men hans opslag i leksikonet endte på kakaobønnen, som blev inspirationskilden.

Patent tegning

Patent tegning

Flasken er blevet hyldet og hædret af høj som lav, og Andy Warhol skulle have udtalt følgende:
”Du kan se TV og få øje på en Coca-Cola. Og du ved, at Præsidenten drikker Coke. (Elisabeth) Liz Taylor drikker Coke og tænk lige over det. Du kan også drikke Coke! En Coke er en Coke – og lige meget, hvor mange penge du betaler, så får du ikke en bedre Coke. Alle Cokes er de samme – og alle Cokes er gode. Liz Taylor ved det. Præsidenten ved det”¦.og du ved det!”

I 1950 kom "brandet" på forsiden af TIME Magazine som det første kommercielle mærke nogensinde.

I 1950 kom “brandet” på forsiden af TIME Magazine som det første kommercielle mærke nogensinde.

Jeg har ydermere hørt postulater om, at flasken skulle have relation til kvindekroppen, men det er altså hverken be- eller afkræftet. Der der dog noget helt særligt og hverdags-lækkert over at drikke en Coca-Cola fra en glasflaske fremfor en plastflaske. Klinker du i to flasker, er lyden ydermere lækker og let genkendelig.

Flaskedesignet for 100 år siden

Flaskedesignet for 100 år siden

Gennem tiden er ikoner som Elvis, Ray Charles og Marilyn Monroe blevet filmet, mens de har ført flasken til munden, og disse situationer er blevet ensbetydende med begrebet “Kiss happniess”. I forbindelse med de 100 år, har man blandt andet lavet en række særlige flasker, som kan købes hos udvalgte forhandlere og online.

Det særlige flaskekit

Det særlige flaskekit

Du kan læse meget mere om de 100 år hos Coca-Cola her

Indlægget er kommercielt og lavet på eget initiativ. Har du noget, der er oplagt at se nærmere på, skal du være velkommen til at tippe mig på nk@my-pleasure.dk

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk