Juli er flot i gang. Ordene flyder ikke helt så nemt lige nu og her, grundet ugens triste begivenhed, men. Ja. Vi begynder pudsigt nok med lidt gråvejr, og så er solen i øvrigt at finde længere nede.
Vi traskede mod stranden, fandt den, satte os og talte dernæst sten. Jeg stoppede ved to.
Er det noget med, at jeres søn er hunderæd for vand? Nja…
Der skulle inspiceres. Og pludseligt dukkede en lille godtebod op midt i det hele.
Stærkt inspireret af et morsomt Internet-fænomen: “Bare lige et enkelt glas mere?” “Ja, det er der da ingen, der tager skade af…”
“Gud har du virkelig bagt de lækre små mazaringkager?” “Næh – men jeg har lavet kaffen.”
Idyl. Trods lidt manglende finish her og der.
Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg skulle ud efter her, men jeg blev betaget af den tomme vej. Måske jeg bor lettere centralt til hverdage. For nu at sige det mildt.
Jeg gættede på, hvad kunstneren i sin tid sagde.
Mandag. Våd karm. Stænk på vindue. Og indvielse af en rummelig kørekop.
Er det ikke længe siden, at ham der Anders har været med? Jo. Alt for længe faktisk. Det skyldes, at Anders har været på harmonika-sommerlejr i Amerika – og hvilken band-camp det havde været! Drøngod faktisk.
“Hey Jytte – har du hørt, at vi får det der internet lige efter Nytår?!”
Det blev tirsdag morgen.
Og aften. Heldigvis.
Stegt flæsk siger du? God idé!
“Nej, hvor pudsigt. Nu kommer den sørme igen!”
For enden af vejen anes vandet. Det er alle tiders.
Og solskin i sindet.
Så for den. Der kom den rare mand med hatten.
Det var et udpluk fra ugens gang, og du skal have tak for, at du kiggede med. Pas på dig selv. Sådan helt oprigtigt.