For ganske få timer siden læste jeg, at Mads Holger er død. Da jeg så overskriften, tænkte jeg, at det handlede om, at han ville sadle om, og dermed havde brugt en stærkt provokerende overskrift. Men jeg tog desværre fejl. Mads Holger valgte i går, mandag, at tage sit eget liv. Ni dage inden, havde jeg ham på besøg.
Jeg har ganske svært ved at samle mine tanker og ikke mindst ord netop nu, men det er vigtigt for mig, at få formuleret nogle ord, for Mads Holger har været en del af mit liv – on and off – i otte år. Vores bekendtskab begyndte i byen og dernæst “på Facebook”. Som årene gik udviklede det sig mere venskabeligt og privat.
Sidst, jeg traf Mads Holger, var lørdag den 25. juni 2016. Han kom hjem til min kæreste, min søn og jeg for at drikke et glas vin, sludre og så fremdeles. Min ven Zeth stødte også til. Jeg havde forinden skrevet til Mads Holger, da jeg følte, at han havde været lidt tyst på de sociale medier, hvilkede lignede ham dårligt. Han gav mig ret, da han kom frem. Jeg spurgte til hans ve og vel, og han var en anelse svær at få i tale – dog lovede han, at han hverken var deprimeret eller nede i kulkælderen. Han var dog ikke bleg for at fortælle, at han var ved at være lidt træt af København.
Min ven Mads Holger anno 2012 til et festligt kom-sammen
Til gengæld havde han et mål. Han ville gøre sin præsteuddannelse færdig, og han var ikke bleg for at indrømme, at drømmen var at blive præst på Fyn – med dertilhørende fin præstebolig. Den sidste del af uddannelsen var dog ikke noget, han glædede sig synderligt til. Vi står på altanen, sludrer, får et stykke tobak, og der bliver lidt stille. Vi går ind igen og får et glas vin mere. Mads Holger kigger på vores søn og siger, vores søn er smuk. Det er sjældent, at man får den slags kommentarer fra Mads Holger, hvorfor den gør ekstra indtryk.
Vi skåler en sidste gang. Mads Holger, Zeth og jeg skal ind til natklubben Sunday, som lukker denne aften. Mads Holger siger, at vi på sin vis skylder Simon og Simon at møde op – de har gang på gang har leveret festen. Vi går ind til byen, vi taler om Bornholm, løst og fast, og vi får en øl på vejen. Dog ikke Mads Holger – han vil ikke så gerne ses med en dåseøl, mens han spadserer. Vi ankommer til Sunday, vi ender i hver vores ende af baren, og det er det sidste, jeg ser til Mads Holger. Nogensinde. Det kan jeg stadig ikke forstå.
Jeg har ingen idé om, hvad der er gået galt, men jeg tænker mit. Jeg kunne fornemme, at humøret ikke var helt så højt, som vanligt, men sådanne dage kan vi alle have. Nu har Mads Holger fået fred – alt for tideligt, hvis du spørger mig. Jeg kommer virkelig til at savne ham, og jeg har taget mig selv i at bremse et par tårer og udtalt ordene “For helvede, Holger” to gange.
Afslutningsvis et citat fra en ældgammel skrivelse, hvor jeg bad Mads Holger svare på alt mellem himmel og jord. Nedenstående svar får mig til at smile, og jeg mindes en ven, som mestrede humoren og det skrevne.
*Enhver mand bør anskaffe ballerinaer. De er specielt gode at have om sommeren, de kan snurre rundt og gå på tæer, og så pynter de ligesom Fabergéæg. Man bør dog også i tidens fylde anskaffe sig en jagtfalk. Den liver op i gadebilledet på en helt anden måde end Hella Joof.
I 2010 skrev jeg en artikel om Mads Holger, som på en eller anden vis er uhyggelig aktuel i dag. Den finder du her.
Kære Mads Holger – det har været en fornøjelse at kende dig.
