Nå da. Så ramte vi søndag nummer to i 2017. Det betyder, at du i denne uge-revu får et par fotos fra nytårsaften, fotografier af sten, rare mennesker, en knotten hund og nogle sære “spottede” løjer i gadebilledet. Først et familievisit. Velkommen!
Vi fik besøg af kusine Louise og Jesper – med tre søde børn
Jeg spadserede rundt, men blev ikke mødt af hjertelighed på alle vejene.
“Smut videre – jeg stopper ikke!”
Vi ramte verdens – eller i hvert fald vejens – ende.
Brutal natur
Den sidste aften i 2016. Stine kiggede efter 2017 og min fætter sagde “Hva’?!”.
Farvel til 2016
Hvad fordriver man 1. januar med? En del. Vi så blandt andet en mindesten.
Dagen derpå
Og en mere trist en.
Mere sten
Efter timelange ture i det fri, er det godt at komme ind i varmen.
Vi var lidt matte, men havde fritter med – dem på anden havde muslinger
Visit og frugttyveri
Solsort på udetræ
“Og vi var længe oppe…”
Vi modtog et tak for sidst
De næste to fotos minder om hinanden, men er taget i hver sit land. Først Danmark.
Gåtur i det fri
Og så Sverige via mine forældre.
Postkort fra Sverige
Det blev lidt anderledes, da den første kop skulle skydes i 2017. Vældig kreativt, ikke sandt?
Kop i karm – indefra
Johs har aldrig rigtig været tosset med mis. Men Helle K kan vi alle lide.
Miau?
Fotografi af malet portræt. Her ville jeg anbefale lidt smil og frisk luft.
Mor & barn
Anders med let anstrengt smil. Jeppe magtede ikke al verden.
…..
Planlagt impulsivitet.
Fjerkræskomsammen
Pludselig kom familien forbi!
Besøg i kontoret
“Læder bør altid tages med højre hånd…”
Copycat
Minusgrader og udfordret telefon. Men flot blev det!
Hjemad…
“Det er længe siden, du har fotograferet noget mærkeligt!” Det er det faktisk ikke, men her kommer ét fra SMSS (Skuffen Med Sære Skud)
I et lyskryds
Husk det lige.
Det er det her, det meste handler om
Det var, hvad telefonen ville af med af fra kamerarullen, og hvad det kunne blive til fra tastaturet. I denne omgang vel at mærke. Jeg håber, din søndag bliver, som livet bør være – og jeg glæder mig til at se dig igen.
