Velkommen. Det er blevet den tid på ugen, hvor vi kigger tilbage på nogle af de øjeblikke, der lod sig indfange og forevige i den elektroniske scrapbog. Vi begynder med et hus, som nok ville kunne fortælle mange historier, hvis det kunne tale. Det ville alle huse kunne, men jeg tror, at historien herunder ville være lidt særlig.
Det var lidt svært at hitte rede på himmel og horisont, men vi kom så flot hjem.
Vi spiste op. Uden vanskeligheder.
Mætte og glad. Og stort tak igen-igen til Andreas.
Krible-krable kunne titlen være.
Gnidret vue på en rejse med det offentlige.
“Har din kone ikke fået ny frisure…?”
En velkomstkomite.
Foråret nærmer sig. Åbentbart.
Smokey eyes og stive vipper
Når menuen lover kalkun-sashimi, er det bare med at melde sig
Vi skuttede os.
Jeg holder af at opstøve sære ting på mine ture. Også dem med et strejf af kærlighed.
Vi passede hund på kontoret.
På kontoret bliver der arbejdet med læder. Og sangtekster.
Et flot, flot sæt
Ditto fra Sverige
Tæt på mennesketomt.
Imponerende.
“Jeg gider ikke have det opbevaringsmøbel længere!” – således blev Valdemar befriet.
Vi trængte til lidt luftforandring.
Knasende hvidt.
Klædt på til tur.
For et halvt år siden var det hele grønt og lunt. Således bliver det heldigvis igen. Lige straks.
Det gik ikke stille for sig på de svenske veje.
Vi er færdige for nu. Det har været en fornøjelse at have dig med på en kigger.