Ah ja. Nu nærmer vi os for alvor en ny uge, for det er blevet søndag, og den udnævner jeg hermed som den bedste i i februar. Hvorfor? Jeg ved det ikke, men det er altid rart at udnævne i øst og vest. Denne gang skal vi over en bro, se på ure, venner og så fremdeles. Du bydes hermed velkommen, og vi begynder med en tur på Experimentarium.
På oplevelsescentret – tilsat en væsentlig portion stolthed
Lyset er vigtigt, hvorfor jeg forevigede det. Se selv.
Lyset tittede ind i soverummet
Tappy, Stulle, Malene, Mette og Aske. Det var alle tiders.
Vi afholdt musikquiz
Undskyld, Vibe.
Mandag med støvle og rare folk
Det var længe siden, at gutter havde været samlet, så dette lavede vi om på. Vi hyrede sågar en maler i stedet for en fotograf.
Vi var til middag
Christina lader sig ikke sådan lige forevige i dun. René er langt mere fremkommelig.
Christina og Postmaestro René
“Hey, har du ikke fået nye….?”
Vi kiggede på nyt…
Magelig og tilfreds.
Jeg døber dig Abefar.
Jeg har alle dage været en ørn med de akvarel-lignende malingsfinesser af æg.
Travlhed på kontoret
Rejs vel videre, Henri.
Ved fortet – med flaget på halvt og smukt, smukt lys
Vi kyssede også.
Min hustru kom hjem og i modsætning til chokoladen, smeltede jeg lidt
“Fed fritz, mand”. Tak.
Jeg fik ny tot på toppen
Vi drog på tur.
Vi kørte mod syd-vest
Omsider var vi fremme
Let goldt, men gudskelov kun derude.
På landet.
Jeg blev hyret til at fotografere natur.
Ved vandet.
Mage til tosseri.
Kasper havde fået nye gymna-tights i anledning af optagelsen på tøndebåndsholdet
Jeg prøvede et mægtigt flot armbåndsur.
Aquanaut og Nautilus
Jeg smed en gammel sag på armen.
Türler-edition
Og en mere.
Tissot Seastar med simpelt værk
Jeg ventede i bilen.
Grøn samvittighed
Så er vi kommet til det, der kan kaldes slutningen på denne artikel. Det er også okey-dokey, for der skal være tid til andet. For eksempel andre artikler. Og hinanden. Hav det mægtigt, til vi ses igen. Ganske straks.
Sidste uge kan genopleves her – prøv det. Det er gratis.
