Vi er kommet vel gennem første halvdel af marts måned, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at søndagen netop har gjort sin entré. Skal vi dermed…? Ja, vi skal. Vi skal se på hverdagen i almindelighed, semitrist smørrebrød, rare mennesker og omkring et hurra. Først et dyr i snor. Velkommen til!
Det er store løjer at fylde to år og samtidig få egen skruemaskine, som passer til en traktor.
Efter frisk tur i det fri, kan den lune lejlighed gøre selv en ihærdig mand let døsig. Der var dog tale om et særdeles herligt gensyn.
Vi rykkede rundt på brikkerne.
Jeg mindes tyveren – og vistnok også tieren i papirform. Hermed et kontant gensyn med gamle dage.
“Mænd ingen adgang!”, blev der sagt.
Der gemte sig et lille smil bag den svært afvisende hånd. Lucas lod som ingenting.
Vi måtte lige vende et og andet.
Og smage på lidt. Bare lidt.
Er der noget som at fylde 80? Det skulle da lige være at blive en kage.
Philip var ude – falafel var inde.
Det er ikke alle dage, at hårmousse gør underværker. Martin taggede i forbindelse med en podcast, som du kan (gen)høre her
Definitionen på leverpostej liv. Heldigvis var det kun én dag. Og et stykke.
Det blev weekend!
Kasseapparat og montrer anno gamle dage.
“Gul”.
Et armbåndsur med dato og vandtæthed til 200 meter.
Så stoppede det virtuelle kig på tilværelsen fra ultimo uge 10 til fredag i uge 11. Om lidt er det uge 12. Jeg runder af med ønsket om, at din kommende uge må blive drønflot.
Mangler du sidste uge-revy? Den finder du her