Jamen tænk sig – der er gået syv dage igen. Ret beset kan der være gået 200 dage eller 17 – det afhænger jo altsammen af, hvornår du tæller fra. Hvis du overhovedet tæller. Jeg tæller faktisk ikke, men jeg til gengæld for vane at publicere en omgang fotografier hver søndag. Vi skal omkring en del i dag – men vi begynder med et – for nogle – æggende dyreprint. Velkommen til!
Zeth og Marie er i færd med meget. Det er gode sager – og det var de medbragte løjer fra Juno i den grad også. Tak for besøg og bagværk. Og hjælp med skabet, Zeth!
Vi tog ud. Og jeg kiggede ned. You tramp!
Violet dominans.
Den ballon må være gjort at en helt særlig støbning. Det kunne ballonbranchen måske kigge nærmere på, så fremtidige ballonkøb bliver til en langvarig glæde.
Nogle står af i Roskilde…
Det lader til, at Hodja har været udfordret igen.
Kig op – og det gjorde jeg.
De har det med at vente trofast. Jeg fotografer troligt.
Solsking og familiær-idyl. Den bagerst bygning har udgjort en del af min skoletid. Det gælder også for Anders.
Jeg kan næsten ikke vente til, det hele bliver grønt for alvor. Men det bliver jeg nødt til.
Vi drog ud for at undersøge, om de nye etiketter fra Carlsberg var kommet. Det var de.
Find månen. Det er ret ligetil.
Jeg har alle dage været fascineret af den vest, som kendisfrøen bærer. Ren 70’er print.
Det er efterhånden hverdagskost at blive belært.
Et ganske genkendeligt design.
Her er jeg på Jægersborg Allé i Charlottenlund. Det var jeg ikke ene om.
Det var alt for længe siden, jeg havde set Jeppe, så han kom forbi. Blandt andet for at demonstrere, hvor hurtig han var blevet til at kløfte kaffekopper.
Turen gik mod sommerlandet, selvom det er forår. Det er nu alle tiders. Faktisk vidunderligt.
Det var sådan set, hvad jeg kunne bringe dig denne søndag. Jeg håber til gengæld, at søndagen vil bringe dig gode stunder, hvadenten du skal tilbringe tiden alene eller i selskab med andre. Husk i øvrigt, at hugget sukker ikke behøver at være en hælervare.
Sidste uge? Den findes lige her