Tænk, jeg synes netop, jeg har lavet en omgang ugen, der gik, og så blev det pludselig tid igen. Jeg har dog ikke skruet kalenderen frem – tidens gang har blot føltes hurtigere. Nuvel. Det sker, når der er nok at se til. Blandt andet gennem en ny brille. Vi begynder dog med cyklingens kunst, som fra begyndelsen kan kræve en hvis koncentration. Velkommen til!
Et lille kunststykke, som Champagnekassen havde opstøvet.
Nå. Vi tændte bilen og tog afsted.
En let anspændt mandsperson
En tradition. En fin en.
Der blev råbt hurra, smagte lunt bagværk og socialiseret. Skønt.
Her får du lidt smuds på en dør.
Aske og Malene har fået monteret en lofthængt peberkværn.
“Den bog kan ikke lære mig noget som helst – ud med den!”
Stilleben.
En dekorativ perleplade af en art blev tabt.
Forår. Sådan rigtigt.
En port. Jeg tror, det er i City, men jeg er slet ikke sikker.
Der blev sendt en mor og søn hilsen.
Har du mulighed for at se Netflix, se da for alt i verden Life on the Road med David Brent.
Sort hvide motiver kan også noget.
Gennem nøgne grene før udspring
Good guys all over – og en pige.
Bulletin søjle
En flot lastet klapvogn. Applaus.
Lilla initialer og bumper.
Vi fik skik på sommerhushaven. Eller. Lige knapt nok.
Der blev ledt efter mariehøner.
På hug for at fange de gule.
En mand og hans bil.
Vi blev taget vel imod
Velskabt design.
Jeg synes at spore en let arrogance.
Nå. Så var der ikke mere for nu – det var vel egentlig også helt tilpas. Der kommer jo mere – både som herover, i lydform samt levende billeder. Og alt derimellem. Husk i øvrigt, at fugle i bur glædes ved at have et spejl derinde – ikke for forfængelighedens skyld, men blot fordi fuglen narres og tror, den har fået selskab af en anden fugl. Skørt.
Gik du glip af den sidste omgang ugen, der gik, så kan den heldigvis findes her