Home Kort - men godt Feel-good stafetten med Helle Rosendahl – om utålmodighed, en bog og pæne kaffekrus

Feel-good stafetten med Helle Rosendahl – om utålmodighed, en bog og pæne kaffekrus

by Nicolai Klingenberg

Rundt i tilværelsen med Helle Rosendahl

Vi skal til en flot dosis Feel-good, som Helle Rosendahl står bag. Det handler om alt fra glæde til utålmodighed, lillebrors bryllup og andet fint såsom en bog. Tag godt imod hende.

Helle Rosendahl

Dagens omgang Feel-good kommer fra Helle Rosendahl, som du ser på fotoet her.

Helle – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– Jeg ville virkelig gerne skrive en bog om storytelling, personlig branding reshaped. Nu kan jeg sige, at jeg gjorde det. Det er en vild følelse at sætte sig selv et mål og så indfri det.

Og hvad er det gode liv for dig?
– Selvom jeg har et hav af faglige drømme og ambitioner, så er jeg allermest lykkelig, når jeg har tid og overskud til at være helt nærværende sammen med min familie.

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– En dansekjole, der nok bedst kan beskrives som en diskokugle, men den er virkelig fin, og jeg er sikker på, at den bliver god til alle slags fester.

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– Min lillebrors bryllup i sommer ude ved Dyrehaven. Det var virkelig en god fest!

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
– Jeg ser ikke så meget YouTube, men jeg har grædt af grin mange over Casper & Mandrilaftalen, hvor Broder Salsa sorterer müsli.

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– Tid, kram og kærlighed man kan aldrig få nok af.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?

Utålmodighed

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Vi har lige fejret ti års dag, yngste arvingen har fejret 1 år fødselsdag og storesøsteren 5 års fødselsdag, så det emmer vel af både ny og gammel kærlighed <3

Arvingerne

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– Man skal glæde sig over noget hver evig eneste dag. Man behøver ikke fejre det hele med bobler, men alt smager bedre i fine glas og pæne kaffekrus.

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Hele min lille familie deltog i Royal Run i år, og det var en fantastisk løbefest. Jeg har brugt oceaner af tid på frivilligt arbejde med svømning, og jeg vil gerne lære mine børn hvor vigtig foreningslivet er for sport, for sociale kompetencer og for Danmark. Royal Run er en genial indgangsbillet – udover Christiansborg Rundt selvfølgelig…

forfatter helle rosendahl

Fra telefonen

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– Skab din egen fortælling! Reflekter over, hvilken rolle du tildeler dig selv i de fortællinger, der spænder ben for dig. Hvem er helt, offer og skurk? Hvad sker der, hvis du ændrer perspektiv på fortællingen? De fortællinger, der gør størst indtryk er, når hovedpersonen har noget på spil og finder modet til at overkomme en forhindring. Du kan gøre det samme. Du kan selv skabe en autentisk fortælling om dig selv, der giver fremdrift i dit liv.

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– På instagram via @storyteller_in_action her

Hvem er Helle Rosendahl?
Jeg er kommunikationsnørd, fagekspert og storytelling-entusiast. Jeg har en særlig interesse i spændingsfeltet mellem storytelling, personlig positionering og kommunikation, som jeg gerne vil give videre. Min personlige fortælling er mere nuanceret, og jeg deler nogle af mine fortællinger i bogen ”Storytelling, hvad er din fortælling? Personlig branding reshaped” til din inspiration.

Læste du ikke den sidste Feel-good stafet, kan du gøre det her

Feel-good stafetten med Tobias Dirchsen Nielsen – ham fra Sig Hej

Du kan se Facebook-siden for My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk