Nå – må jeg begynde med lidt glædeligt nyt til dig, der måtte hige efter lysere tider? All right – vi har netop bevæget os ind i vinterens sidste måned. Nej, hvor skønt! Jeg ved det. Dele af tilværelsens trummerum fra de sidste syv døgn har ladet sig forevige i denne skrivelse. Jeg hæfter mig ved, at dette tilbagevendende scenarie har udspillet sig over 450 gange. Det er altså meget. Nå. Jeg indleder denne kavalkade med en kat, som fornøjer sig med en buket tørrede blomster.
Jeg måtte finde fotoapparatet frem, da solen viste sig. Den var tiltrængt.
Hunde har det med at tage sig lettere fjoget ud på fotos. Gudskelov. Det er faktisk glædeligt og smilfremkaldende. Se selv.
Vi fik gæster. Det var hyggeligt. En kop kaffe blev til en middag. Altså ikke på grund af magi, men fordi gæsterne blev længe.
Det er i øvrigt en fornøjelse at se, hvor glimrende børn kan socialisere sammen.
“Kommer der ikke snart et foto af et slot? Det skal IKKE være Amalienborg – og heller ikke fra Tyskland eller Belgien. Måske noget fra…. Charlottenlund?”
“Okey-dokey…”
Kender du Krukke Ulla? Nå ikke? Hvad så med…
Små stave i fodhøjde.
Den sol lader vente på sig. Men jeg kiggede let op alligevel.
Gad vide, hvor mange tons klæder, der har været igennem disse maskiner gennem deres levetid?
“Hvor var det nu, jeg lagde min brille?”
Ugen har været ganske farveforladt, men det er ikke med min gode vilje. Derfor gjorde jeg både holdt og store øjne, da jeg så nedenstående opstilling.
Vil du se noget, der er meget langt fra en caribisk strand? Så gerne.
Jeg observerede en finurlig tegning. Den så ud som herunder.
Rolf havde væsentlig information at dele.
Jeg mindes at have hørt, at Københavnerlampen så småt er ved at blive udskiftet. Så nyd den.
Jeg kørte langs søerne. Det er en ganske hyggelig tur. Jeg tog også et foto. Det er lige herunder.
VI satte skub i weekenden med en fællesspisning. Jeg føler mig ganske priviligeret, at sådant kan lade sig gøre jævnligt.
Nu skal du høre – der er ikke mere i denne omgang. Hvis du vil spole tiden tilbage bage, findes der et link herunder, som sender dig en uge tilbage. Og når du er der, så findes der endnu et link i bunden, som så sender dig endnu en uge tilbage. På den vis kan du som minimum komme et år tilbage. Nok også mere. God tur.
Sidste uge? Ah ja – den så sådan her ud
F A C E B O O K E R H E R