Alle tiders at se dig, du. Har du det stadig fint? Så længe, du kan sige, det hele er mere end tåleligt, er du godt kørende. Personligt? Jeg har det glimrende. Det er som om de små ting, glæder mere. Og jeg har været til møde i City – for at lave podcast. Men her skal det handle om de mere jordnære ting. Træer for eksempel. Med de ord – og et jordbær – vil jeg gerne byde velkommen til endnu en omgang ugen, der gik.
“Nå – jeg kan se, at svigermor er kommet flyvende forbi…?”
Vores ældste søn havde glemt at køre sin plæneklipper i garagen. Men fin er den. Jeg havde også en som barn – den larmede vældigt. Det gør vores søns ikke. Jeg har nemlig fjernet den støjskabende plastgenstand. Og således blev der ro.
Husker du, at jeg førhen har delt en stenvæg med gul maling på – jeg mener, jeg kaldte det noget med “sennep”. Nu er denne sennep borte.
Vor ene potteplante var blevet noget medtaget i sidste uge. Jeg fandt end bedre plads – og bød den på rigeligt at drikke. Sidstnævnte plejer at hjælpe på mig, hvis jeg skal peppes op. Og sådan var det også med planten.
Jeg har ikke set Bille i 100 år. Eller dage i hvert fald. Det var godt at se ham. Jeg tror, det var gengældt, for han bukkede i hvert fald dybt…
Ah ja – Charlottenlund Fort. Jeg fornemmer, der snart bliver grønt omkring kanonerne (som ret beset er Haubitsere).
Jeg elsker, når forårssolen er ægte, og der anes små, men synlige skud på træerne. Jeg kan også godt lide kaffe på vores nye bænk, som vi fik af en venlig nabo.
Nu går der morfar i den.
Jeg klatrede op i et træ. Jeg mindes ikke, hvornår jeg sidste gjorde det, men det hele tog sig godt ud.
De andre ventede – lettere utålmodigt – på jorden.
Vi fik vanligt besøg. Og bød på lidt i koppen. Utroligt som den kat er tosset med espresso.
Nå ja – køerne er også kommet ud. Du har muligvis (jeg undlod et “h” med vilje) set dem før.
Alt er “love”?
Jeg blev lettere fascineret af denne krusedulle.
Tilbage med nakken som vanligt. Og et let opkig.
En pyntet industriel bygning.
Ugens “intro-foto” er af et træ. Jeg finder det ganske majestætisk trods manglende løv.
Havet viste faktisk også tænder.
Nu bliver det lidt voldsomt. Først var vores ældste søn vældig fascineret. Dernæst nærmest utrøstelig. For på trods af en begravelse, måtte der afgjort være en due-familie, som måtte savne deres due-søn. Vi fik talt om døden og aftalte at udskyde den. Længe.
Nat-tulipaner med et lille strejf? Så gerne.
Jeg er himmelhenrykt over vores to drenge og deres mor.
Så må vi hellere gøre holdt for denne uge. Men har du hørt, at Påsken skulle blive drønlun? Det er bare rygter, og jeg har ikke researchet, men man må godt håbe. Så det gør jeg. Gør du blot det samme. Jeg ser også frem til at socialisere igen.
Sidste uge? Ah ja – den så sådan her ud
FACEBOOK FINDES HER
