Det her er ikke småting. Ugen, der gik, fylder rundt. I femhundrede uger har jeg hver søndag klokken 00.01 udgivet stort som småt fra tilværelsen via skævskud og kortere sætninger. Det har med andre ord stået på i nær et årti. Tiltaget er udgivet fra København, Asien, Nordjylland, sommerhuset, i en rus, til et bryllup, til en fest, fra sengen og alt derimellem. Men jeg vil også gerne høre fra dig – hvis du vil være så rar.
Da den første udgave blev lagt ud, var jeg 32 år – nu er jeg 42 år. Der er sket vældig meget i den tid – og af og til tager jeg en bagudrettet tidsrejse og genoplever en gammel uge, hvor årstiden kan være en ganske anden – det er for eksempel altid en fornøjelse at opleve en sommerudgave, når det er januar. Eller at genopleve noget morsomt, der har flere år på bagen, og som var gået i glemmebogen indtil øjeblikket, hvor fotoet genopfrisker hukommelsen. Skønt altså.
Jeg kender af gode grunde ikke alle, der læser med, men jeg fornemmer, at indslaget har sin berettigelse og er forholdsvis populært. Måske fordi det er et frivilligt indblik i en (u)almindelig tilværelse, som du kan nikke genkendende til. Måske kigger du med, fordi indslaget er din yndlingsaversion – det kan jeg ikke lave om på.
Jeg laver indslaget for min egen skyld, men også for dem, der på en eller anden vis er en del af min tilværelse. Det er en forevigelse af øjeblikke – både dem der nemt kunne være glemt, men også dem vi husker og blot for sat et par ord og et foto på.
Jeg har ikke tal på, hvor mange mennesker, der har været med i ugen, der gik. Der er venner, familie, børn, kollegaer og folk, der tilfældigt er blevet foreviget på et fotografi, men frem for alt er det livet. Det er ligetil, det er postej, champagne, fnuller på gulvet, stilleben, himmel og hav. Når jeg deler løjerne med et hashtag, anvender jeg #socialrealisme – det passer fint til tiltaget.
Tager jeg 500 uger mere? Det må tiden vise. Jeg er i hvert fald ikke færdig endnu. Men hov – hvad med dig? Har du set dig selv på et foto engang? Er du blevet inspireret, har du rystet på hovedet eller noget helt andet? Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker, okay? Helst på mailen nk@my-pleasure.dk – alternativt i kommentarfeltet. Med tak!
Det var den til dato længste introduktion. Nu skal vi se på de sidste syv dage. Først et velkendt skur.
Vi tog på landet for at fælde et træ. Men det var fældet på forhånd. Så vi sparede på savklingen.
Det bankede (næsten) på døren. Vi åbnede. Og så sad de der.
Vi tog til vandet. Der var så flot. Og nogen havde stablet sten.
Jeg kan ikke helt se, om det er mit favorittræ, men det kan i hvert fald noget.
Der var julelys på Strandvejen. Det tog jeg et foto af.
Cykelhandleren havde også pyntet op med et flot træ.
Guds hus straks før aften.
Det siges, at vi har fået syv minutters sol om dagen i december. Jeg fangede et sekund af lyset.
En bil jeg kan lide – Suzuki Jimny.
Der var hurra hos Caro og Pappa Ege.
Jeg hjalp med en heftig op-bæring. Men bordet sundede sig i transportkassen, fejrede det nye bords komme. Der blev også planlagt en reel indvielse.
Team marketing blev budt på æbleskiver og læskedrik på dåse. Det var super-duper.
Nå. Det blev weekend. Og mørkt. Men særdeles hyggeligt.
Det var ugen. Og der var du stadig. Alle tiders. Havde du tanker om de sidste 500 udgivelser, hører jeg som sagt gerne fra dig – skriv løs på nk@my-pleasure.dk
I sidste uge, så det således ud
