Nej, hvor er det længe siden – det var jo sidste år. Dermed skulle den elitære humor være på plads – og allerede på årets tredje dag. Det tegner godt! Først skal vi til en gammel kending: Outrage. Velkommen til 2021 – og til dig.
Vi skulle også lige sige tjuhej og godt nytår. Ikke til elevatoren, men til dem der bor ved den.
Walter – med plastbøtte? Kommer her.
Solen? Jeg har ikke set noget som helst til den. Men vi tog ud af alligevel.
Der var gevinst i nettet.
Det er ikke sådan lige at sige farvel til en højtid, så et par påmindelser post julen var rare, men også let vemodige. En ambivalent afsked om du vil.
Sort himmel. Men ingen ilde varsler mig bekendt.
Et minde fra en alle tiders barndom blev fremsendt. Jeg blev vældig glad og smilede sågar for mig selv.
Omend jeg af og til drømmer om et hus, så kan jeg nu også godt lide udsigten fra vores etagebyggeri.
Det er uhyre længe siden, jeg har krydset en bro, så vi valgte at krydse en hel del i løbet af årets sidste dage. Her er en.
Vi blev budt flot velkommen. Se bare her.
Ganske så skridt fra huset, blev vi blæst godt igennem.
Langhåret kystfrisure
Vi lyttede til fjernsynsapparatet.
Vi klædte om. Maude havde sparede ærmerne i sin sweaters. Klædestykket kaldes en vest-igan.
En ældre butterfly og en ditto mand.
Hjemtur med en lille smule solskin. Bare lidt.
De små er blevet større.
Det var årets første omgang ugen, der gik. Måtte du have bulder i kasketten fra nytår, vil jeg ønske dig snarlig bedring. I morgen begynder arbejdslivet for mit vedkommende. Det er også all right. Faktisk lidt mere. Jeg begriber dog ikke, at juledagene er fløjet så hurtigt, som de er. Til gengæld kan vi jo i stedet glæde os over, at der nu kun er 355 dage til jul.
I sidste uge tog livet sig således ud
