Home Kort - men godt FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 504

FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 504

by Nicolai Klingenberg

Har du frostbidt hud? Knager det i dine led? Uha-uha – det kan høre sig vinteren til for nogle. Men hold inde med krukkeriet – det har været meget koldere. Tag nu bare 80’erne – føj for nogle vintre. Nuvel. Livet går sin gang i små kredse, men jeg trives. Jeg tænker dog ofte på dem, der måtte føle sig begrænset i deres livsførelse grundet de omsiggribende restriktioner. Kan vi ikke blive enige om, at vi kan ane lyset? Super duper. Faktisk er dagen tiltaget med 42 minutter – dem får du på huset. Først lidt havne-stilleben. Velkommen til ugen, der gik!

Himmel og hav – bogstaveligt talt. Nå ja – og lidt mole, sten og skyer, men du forstår

Vi kørte lidt mod nord. Parkerede bilen og tog på nye lokale oplevelser.

Kaptajnen – og sømanden i baggrunden

Der var køligt i skyggen og nogenlunde tåleligt i solen. Der er ikke mange fly at spotte for tiden.

Opkig nummer et

Bag rattet. Gode dialoger. Og til tider en overdreven gentagelse af børnevenlige musiknumre. Men pludselig, som årene går, gætter jeg på, at man vil savne “dengang”.

Nå – så kom gråvejret sørme

Barnevogn, pakkenelliker, vintertøj og forventninger. Alt sammen i en og samme transportkasse, hvis destination var som den plejer: 2. sal

En fornøjelig gentagelse

Det blev hverdag igen. Gode kollegaer kan noget. Her er en af dem – skærmbrillen var glemt 2765, så solbrillen med styrke blev taget i brug. Med solbrillen følger et særligt udtryk.

“Vi mærker intet til kartoffelkuren”

Kender du det, når man lige føler, der er en, der holder øje? I sådanne tilfælde er du sjældent galt på den. Du skal bare kigge dig over skulderen.

Ugle-lureri

“Kan vi ikke godt aftale, at der i fremtiden IKKE bliver efterladt….?!”

Vi fik en opbyggelig samtale om at efterlade drikkevarer i vogntøjet – den dialog blev udløst af en oprydningsplet på buksen, som lignede noget helt andet

Her får du lidt hverdag. Den er ikke videre pæn, men netop det let grimme gør, at vi glædes over flotte ting, når vi mødes af sådanne.

Etagebyggeri. Hvad mon vinduerne har overhørt det sidste år af store hemmeligheder?

Jeg kan dog ingenlunde finde noget som helt positivt ved nedenstående. Og dog – hele bilen kunne være eksploderet, så det går nok.

Volvoen blev påkørt. Påkøreren efterlod ingen seddel.

Det er altid rart at få besøg – og nogle gange kommer der fornemt besøg.

Robin Hood var forbi og satte sit fodtøj sirligt i opgangen, før han gjorde sin entré

For omtrent ti år siden lavede jeg en lille fotobåren bog. Den dukkede op “derude” – det var et glædeligt gensyn, jeg fik tilsendt i screendump form.

En ven så en gammel udgivelse

Det var det. Det var ikke meget, men lidt kan også noget. Restriktioner sætter begrænsninger, men sådan er det tilsyneladende for nu. Op med hagen, ret ryggen og klem din bedre halvdel i den ene balle, så vedkommende ved, at du har lyst til lidt tutti-frutti.

I sidste uge tog ugen sig således ud

Følg med på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk