En time og toogtredive minutter er dagen tiltaget med. Pragtfuldt? Sådan da – men i hvert fald klædeligt. Jeg kunne mærke frosten i kinderne i dag – vi spadserede nemlig ud for at foretage nogle væsentlige indkøb til lørdag aftens middag. Når du læser dette, er det blevet søndag. Som minimum. Velkommen til.
En legeaftale blev afbrudt før tid grundet en styrtblødning fra snudeskaftet. Vi kom dog hurtigt på ret kurs.
Mine forældre kiggede forbi og havde blandt andet medbragt en nydelig buket tulipaner. Den så sådan her ud (tæt på).
Af og til kan det være rart med trykkeri, der kan sit kram – andre gang kan selv skilte med budskaberne.
“Jeg vil gerne bede om kategorien “Betuttede mennesker til 500 kroner, tak…”
Vi gik ud. Så lidt arkitektur af med center-islæt.
“Hvad er det…?”
Vi to den op til 2. etage – med favnen fuld af ting og sager.
Vi begik lidt kreativt. Frøen kan jeg tage æren for.
Et mandagsritual: Frokostindkøb. Jeg trættes lidt af alle de afstandsopfordringer – må tiden snarligt eliminere behovet for afstanden.
Der blev rumsteret ved et værksted.
Vi manglede en kollega – han kom heldigvis retur sidst på ugen.
Nogen byggede gibsvægge a la aktiekurser
Det blev weekend. Vi slog os ned på gulvet, så TV og havde det rart.
Der var opstået en fejl i Schweiz – vandrørene var forbundet “forkert”, hvorfor det flød med vin fra vandhanerne.
Vi samtalte med Schweiz og overbragte nyt fra Kongeriget.
Hertil kom vi. Og notér dig endelig, at det blev længere og mere fotorigt end sidst. Det handler jo blot om at arbejde med de sager, der måtte halte en smule. Fluks var der forbedring. Må din søndag og din tilværelse arte sig, som du ønsker.
I sidste uge tog livet sig således ud
