Dagen i dag er ikke bare søndag – det er også dagen, hvor vi passerer punktet for to ekstra lyse timer i døgnet. Skønt du. Har du mærket de lette frostnap i kinderne? Uha-da. Det niver lidt. Men foråret er ret forude. Indtil da skal vi dog huske at nyde nuet. Ganske paradoksalt omhandler disse ord og fotos ikke nuet, men fortiden. Velkommen til alligevel – først skal vi i havnen.
“Snetennis – en vintersport til dig, der kan lide frost under fødderne.”
Trods kulden er der lunt i stuen. Blandt andet grundet hjertevarme ad libitum.
Det hele lidt på hovedet via en vandpyt. Ganske fint.
Du får lige en anden kending i form af stenvæggen. Det slog mig netop, at jeg passerede selv samme stensætning ganske ofte som barn – blandt andet bag på min mors cykel på vej til børnehave. Huha, hvor tiden flyver.
Månen agerede lavthængende lyskilde. Evigt fascinerende. Og evigt foreviget.
Nogen havde tabt en blok til væsentlige huskelister. Jeg lod blokken passe sig selv.
En fremadstormende bilfabrikant bød på boller med fastelavnsislæt til kontoret. De smagte mægtigt.
Jeg ved ikke, hvad der fik mig til at gøre holdt og fotografere dette skab. Det hørmer af ligegyldighed. Men ligegyldigheder passerer man også i livet.
Juhu. Vi får snart nyt værelse.
På en tankstation kan man erhverve sig disse sager. Man kan sørme også lade være.
Jeg kan godt lide at kigge ud af vinduet i vores stue. Om aftenen kan det se således ud.
Vi fik champagne. Den var alle tiders, siger jeg dig.
Jeg ringede til Schweiz en mandag morgen.
Så mussefar. Hertil kom vi. Det glæder mig, du er nået hertil. Inden du afslutter din Internetsession, kan du tage et kig på sidste uge – lige herunder. Sidste uge linker i øvrigt til ugen før sidste uge, og sådan fortsætter det i årevis. God tur.
I sidste uge tog dele af livet sig således ud
