Home Kort - men godt FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 508

FRA LØRDAG TIL LØRDAG – LIDT OM UGEN DER GIK – DEL 508

by Nicolai Klingenberg

Nuvel. Sidste dag i indeværende uge er netop tikket ind i livet. Ved en gennemgang af de fotografier, som relaterer sig til denne udgivelse, slog det mig, at solen har været ganske synlig. Det klæder landet. Og sikke folk har vrimlet omkring. Ikke mere snik-snak. Vi begynder med en kridhvid boldbane. Jeg scorede i øvrigt – hvis du forstår sådan en lille en.

Lange skygger

En elevator egner sig glimrende til at forevige livets gang. Jeg har fotograferet os selv over 100 gange. Sejt.

Endnu en optur

Det blev hverdag, og nogen havde parkeret firmatrucken i en – lidt for hurtig – ruf.

“Hva’ fa’en – lige ved og næsten!”

Tænk på, hvad det her håndtag kunne fortælle, hvis det kunne tale – der har angiveligt været mange skæbner, der har haft fat i det, og hvor mon disse folk er i dag.

Stiltiende håndtag

Beholdning af frie perler nærmer sig et lavpunkt. Årsagen kan blandt andet findes i vor sydvendte vindueskarm.

Tak spidskål for en kreatør!

Vi snupper lige et helligt hus – den slags er gode at have.

Guds fred

Solen hang vældig lavt, men den fik alle farverne til at brænde ud. Uha for en kraft.

Hele verdens sol

Der var nogen, der havde tegnet en dobbeltsidet hammer med rundinger på. Pudseløjerligt.

Banke-banke på

Mit nye værelse tager form. Arj – det er ikke mit. Men jeg kommer til at sidde i umiddelbar nærhed.

“Det skal være sådan New York’er agtigt…”

Vi fik os en gevaldig durum. Den smagte fortrinligt. Vil du se min durum? Kommer her.

Hjemmebagt bagværk i øvrigt

Solen gik ned, men vi fik den foreviget, før den var helt væk. Det så nemlig drønpænt ud.

Lyserødt bagtapet

Vi fik lidt floralt hjem. Det pyntede på spisebordet. Blomsterbog in the making? Næh-næh – det lader jeg andre om. Idéen er hermed givet videre.

#Bestøvmig

Vi lejede en film. Den hed Druk, og den var rigtig underholdende. Vi fik et glas mousserende til filmen, som vi så på en fold-ud-madras på gulvet. Vældig hyggeligt.

Den lille promille kan gøre en forskel

Det sidste fotografi stammer fra en gold landevej, som var i selskab med en blå himmel. Jeg glæder mig sådan til at køre på samme strækning, når det hele er grønt og frodigt. Der er måneder til – og jeg lover at nyde ventetiden.

Highway man – eller rettere motortrafikvej man

Slut, fjært, finale. Det bliver ikke mere i denne udgivelse, men går alt som det plejer, så er der nyt i samme stil om en uge. Indtil da kan du læse mange andre sager – også her på My-Pleasure.dk. Du er blevet opgraderet til guld-diamant medlem, så i dag er alle artikler gratis.

Gør som tusindvis af andre – følg med på Facebook her

I sidste uge tog livet sig således ud

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.