Home Spottet En lettere forsinket Tesla torsdag

En lettere forsinket Tesla torsdag

written by Nicolai Klingenberg 31. juli 2010
Pin It

El-biler er tilsyneladende kommet for at blive – i hvert fald i Bredgade 35. Her blev der for et par uger siden (plus lidt ekstra faktisk) inviteret til åbningsfest i Teslaen tegn – den drønhurtige sportsbil har med andre ord fået sin egen flagship store i City.

Prøvetur i Bredgade

Der blev budt på prøvetur med kyndige racerkørere bag rattet, pindemadder, bobler, musik og ”rør ved vogntøjet” i de fornemme lokaler.

Knapt så stor, men hurtig i særdeleshed - Tesla Roadster

De lydløse vogn trak køer foran forretningen, og der blev knipset løs af både forbipasserende og en række gæster, der havde lagt vejen forbi – personligt nåede jeg ikke at få en tur, men vindblæst hår og brede smil på de medkørende vidnede om stor underholdningsværdi.

To gange Tesla med strømtilførsel

Det tager under fire sekunder at ramme de populære 100 kilometer i timen, og vogntøjet kører udelukkende på strøm – når vi taler om Tesla Roadser. Du kan køre 340 kilometer på en opladning, og i 2012 kommer Tesla Model S til levering – en sedan med plads til syv, en 0 til 100 tid på 5,6 sekunder og en køreafstand på lidt under 500 kilometer.

Tesla Model S rammer markedet i 2010 - foto sakset fra Teslamotors.com

Ved 20 tiden blev der bedt om opmærksomhed – legende med auktionshammeren, Jesper Bruun-Rasmussen, styrede med charmerende hånd en auktion over en weekend i en Tesla, hvor pengene gik ubeskåret til Care – hammerslaget lød i øvrigt på 12.000 kroner.

Auktionarius Jesper Bruun-Rasmussen

Tak for opmærksomheden

Pin It

You may also like

  • Ludvig

    Ja, nu skal det jo ikke gå op i “hat og briller” det hele, så fedt indlæg, der også omhandler noget miljøvenligt…! Tak!

  • Jeg be’r! :0)