Home Automobiler Rembrandt Bugatti – en kostbar, limiteret køremaskine

Rembrandt Bugatti – en kostbar, limiteret køremaskine

written by Nicolai Klingenberg 3. marts 2014
Aldeles dekadent! Tag godt imod Rembrandt Bugatti.
Pin It

Bugatti er i gang med en særlig hyldest til en række folk, der har været vigtige for firmaets historie. Seks varianter bliver lanceret alt i alt – og i dag handler det om den fjerde, Rembrandt Bugatti, som netop er blevet offentliggjort. Den frækkert skal vi se nærmere på i dag.

Aldeles dekadent! Tag godt imod Rembrandt Bugatti.

Aldeles dekadent! Tag godt imod Rembrandt Bugatti.

Det er de helt nære relationer, der hyldes i den fjerde og ganske særlig Bugatti. Rembrandt var nemlig bror til stifteren Ettore Bugatti. Rembrandt var i øvrigt en vigtig skulptør i det tidlige 20. århundrede, hvor han blandt andet kreerede en skulptur af en dansende elefant, som er at finde på køleren af en Bugatti Type 41 Royale – og det blev faktisk Bugattis symbol.

Logo i platin - og en autograf om man vil

Logo i platin – og en autograf om man vil

Den limiterede vogn – vi taler tre eksemplarer – er baseret på en Bugatti Veyron 16.4 Grand Sport Vitesse – og den koster en hel del. Regn 2,18 millioner euro – før uden afgift. Er du klar på en vogn, er der desværre allerede dårlig nyt, for det forlyder, at de tre superbiler allerede er solgt…

Læder her og der og alle vegne

Læder her og der og alle vegne

Fra den interne kommunikationsafdeling forlyder det, at begge Bugatti brødre betragtede henholdsvis bilproduktion og skulpturelle kreationer som svært kunstneriske processor. For flyvsk en udmelding? Muligvis. Til gengæld kan du føle på de benhårde fakta: 100 kilometer i timen nås på 2,6 sekunder, og bilen kan køre 408 kilometer i timen. Værsgo. I øvrigt leveret af en motor på 8 liter.

Bagfra...

Bagfra…

De bløde værdier er i øvrigt til at få øje på i kabinen. Forvent lysebrun læder så godt som overalt i kabinen. Man har været ekstra dekadent ved rattet, hvor et EB logo er integreret – og udført i platin. Den famøse Rembrandt elefant har også fået siden egen plads mellem sæderne, hvor snabeldyret titter frem – og så er den udført i bronze. Rembrandt Bugattis signatur og portræt har fået en plads ved dørpanelerne og vidner altså om, at der er tale om en limiteret vogn.

Sinatur-snabel

Sinatur-snabel

Karrosseriet? Forvent en heftig brug af bronzefarvet carbon, og netop bronzen skal ses som en hyldest til Rembrandts foretrukne materiale. Hesteskoene på kølergrillen er i platin og det samme er logoet på bagsiden. Less is med andre ord not more. Rembrandts signatur er i øvrigt også at finde på både olie- og tankdæksel.

To-farvede sko.

To-farvede sko og karrosseri

Platin? Netop.

Tilsæt endelig kørehandsker i læder – og med platinknapper

Som en lille note, troede jeg først – da jeg så overskriften – at der var tale om “den anden Rembrandt”, som levede længe før, men nok om det. Er du i øvrigt interesseret i at se mere til Rembrandt Bugattis kreationer, kan du besøge Old National Gallery i Berlin fra den 28. marts til den 27. juli, hvor du kan opleve en del af hans værker. Se mere her www.rembrandtbugattiinberlin.com

Rembrandt Bugatti tog sit eget liv i 1916. Han blev kun 31 år.

Rembrandt Bugatti tog sit eget liv i 1916. Han blev kun 31 år.

Du kan også besøge My Pleasure her

Pin It

Related Articles

  • David K

    utrolig evne til st se detaljerne i dyrene. tragisk skæbne , tak for links!
    bh David