Der er noget over de ure. Og særligt dem med historie og minder under glasset og inde i kassen. Af selv samme årsag er dette ur af en ikke ubetydelig karakter for mit vedkommende – også selvom det ikke er i min lille samling.
Uret har været min farfars, som efter min mening var en gentleman af den gamle skole. Du ved – ellers ved du det nu – den slags mænd, som altid rejste sig, når en kvinde entrerede lokalet. Nogle kunne ikke helt begribe hvorfor, men dem der vidste hvorfor, og som ikke nåede at rejse sig, har med garanti ærgret sig over, det ikke var dem, der udførte den fantastiske gestus, som lå på HOK’s rygrad. HOK er i øvrigt hans initialer.
Patina & Patek på fasters håndled i SW7
I dag har uret taget turen til London, hvor min faster nyder det dagligt. Det er med andre ord blevet i familien, og det bliver det ved med. Som jeg husker historien, så var det min farmor, der gav det til min farfar, da han fyldte rundt – vistnok syvende gang.
HOK i de helt unge dage...
Der var flere ure i samlingen, hvoraf jeg har været arvtager til et andet i samlingen, som nok skal se dagens lys og bloggens side en dag.
Tak for opmærksomheden.
1 comment
[…] Jeg havde et møde i København, der blev rykket en halv times tid, og den brugte jeg på et lynvisit hos Hvelplund på Strøget, hvor jeg kender en af de ansatte, som jeg har været på en svært underholdende tur med for et år siden. Han ved, at jeg kan lide ure – og han ved, at jeg drømmer om et Patek Philippe Nautilus. I det sidste vindue til højre, spottede jeg et ur… Finanserne strække sig dog ikke til en udskrivning af den sekscifrede slags, men jeg kiggede alligevel ind. Og så var det, at jeg pludselig blev introduceret til en brugt frækkert, som jeg kunne genkende fra min farfar. Et Calatrava i guld, som min faster i England i dag har. Se bare her. […]