Langt fra Le Mans

I dag har gæsteskribent Nicolai Frederik Bonnén Rossen været et smut i de hellige haller hos Strøjer Samlingen, for at tale med den venlige ejer, Jørgen Strøjer, der i anledning af besøget viser de fantastiske biler frem og fortæller om passionen for ældre superbiler.

Ordene herfra er navnebror Nicolai Frederik Bonnén Rossens:
Selvom man i dag producerer mursten i Assens på 5. generation, er Jørgen Strøjer på mange måder alligevel at betegne som en self-made man.  Personligt har jeg aldrig mødt Strøjer med andet end beskidte hænder; det har sig den forklaring, at han sjældent opholder sig andetsteds på sin murstensfabrik end nede i produktionen og ofte kommer direkte derfra. Trods en barsk finanskrise, der i særdeleshed har sat sine spor på byggesektoren, har Strøjer formået at styre det 140-år gamle familieforetagende, Strøjer Tegl, ud af hvert eneste regnskabsår siden 2008 med et overskud, hvilket må siges at være en utrolig præstation i sig selv. Hvad de færreste dog nok ville turde tro på, når man står herude hvor kragerne vender, er, at dette murstensoverskud aldrig er kanaliseret længere væk end til en -udadtil diskret- tilbygning til fabrikken: Når Jørgen Strøjer ikke har ler i hænderne, har han dem nemlig smurt ind i motorolie, for han er bil-fanatiker i en sjælden grad og har viet store dele af sit fritidsliv til at opbygge en imponerende bilsamling, hvis lige er de færreste oliesheikher forundt. Skattene tilbygningen rummer er – som I vil se portrætteret i galleriet – mildest talt ubegribelige.

Tidligere på året publicerede det anerkendte britiske motormedie TopGear en artikel på deres website, der fangede mit øje. Artiklen, der går under overskriften The best car collection”¦ in the world?, portrætterer den flamboyante Formel 1 investor Gerard Lopez og hans ganske betragtelige samling af historiske biler i alle afskygninger. Et pudsigt overskriftsvalg, noterede jeg mig, for når man er så velorienteret som TopGear normalvis er mht. biler, da burde man vide, at der langt ude på landet i Danmark findes et fynsk bilhjerte med en samling, der trækker trumf på flestes – inklusive Gerard Lopez’ – også selvom Assens er langt fra Le Mans.

Det tænktes, at man skulle lade dem vide besked. Derfor tog jeg ned og besøgte Jørgen Strøjer og Strøjer Samlingen.

————-

Jørgen, hvordan rangerer Strøjersamlingen ift. andre bilsamlinger i verden?
– Altså, Jay Lenos og Ralph Laurens i USA – for ikke at nævne Louwmans i Holland – er meget større og mere eksotiske end vores, men vi har vel nok nordens største og mest sjældne, private bilsamling her i Assens. Ham Lopez’ samling er jeg slet ikke bekendt med, og jeg kender alle de store.

Hvordan gik det til, at du begyndte at samle på biler?
– Min far var bidt af biler, og derfor var det jo nærliggende, at vi som børn blev lidt biltossede. Hver gang min far så en sjælden bil på vejen, så skreg han “Hold da kæft, der kommer en MG”, eller “Der kommer en Mercedes” osv. – det kunne man jo ikke undgå at blive bidt af.

Men hvorfor var det biler, som din far blev bidt af?
– Jamen det var jo nok fordi, at han i sin tid anskaffede sig to toptunede Ford V8’ere fra Robert Nellemann, som jo var en af legenderne i dansk bilindustri dengang. Det var sådan et brændende ønske han havde, og da jeg så selv kom hjem en dag med min første bil, da sagde min far, “Så, nu skal vi fandme i gang”, og så gik det jo over stok og sten.

Min første bil købte jeg som samlesæt, da jeg var rekrut på Varde kaserne. Når jeg ikke var på øvelse, så pudsede jeg mine soldaterkammeraters støvler for penge, og når jeg ikke pudsede deres støvler, så var jeg ovre i garagen og bygge videre på bilen med de penge jeg tjente. Mine soldaterkammerater forstod aldrig, hvad det var, der foregik, lige indtil den dag jeg var færdig og trillede ud af Aalborg kaserne i min spritnye bil og kørte den hjem til Assens.

Indtil min far døde, da havde vi rigtig mange gamle biler, men det er kun ganske få vi har tilbage fra hans tid. Det har sig den forklaring, at interessen – både hos os og worldwide – for gamle biler fra 20’erne og 30’erne er faldet drastisk de sidste 20 år. Nu er der en ny generation, der sætter trenden – sådan en ung mand som dig kunne jo heller ikke selv drømme om at købe sådan en gammel bil”¦

Nej, men jeg kan love dig, at jeg godt kunne tænke mig dén der – din Aston Martin DB5.
– Ja, og sådan en gammel Aston Martin er da også meget mere værdfuld for mig, må jeg tilstå. Det har den simple årsag, at det var den bil, jeg så som 25-årig drøne gennem Assens, og jeg har aldrig glemt det øjeblik. Da var der så pludselig en mand, der ringede for 15 år siden og sagde: “Jørgen, jeg har sådan en gammel Aston Martin, var det noget?” Så kunne jeg jo ikke sige nej.

Er der så en rød tråd, som du prøver at følge som samler?
– Ja, det er noget af det, jeg har lidt svært ved, af den simple årsag, at jeg finder så mange forskellige typer biler fantastiske: Der er dem, man elsker for deres historie, for deres ejere, for deres mekanik, for deres udseende og for deres vogntype, så det kan være svært at vælge. I de senere år har jeg nok prøvet at slå den røde tråd lidt mere over i historiske racerbiler og sportsvogne – bl.a. synes jeg, at Danmark har opnået nogle fantastisk resultater på Le Mans med Tom Kristensen og – inden ham – Jens Winther..

[Strøjer peger i samme nu over på Jens Winthers originale BMW/Castrol-racer, der står, som var den lige kørt ud af pitten]

Den slags er jeg meget glad for.

Det forlyder du har 12-13 Rolls Royces – fortæl mig om din første…
– Jeg var faktisk ikke ret gammel, da jeg købte min første. Det var i 1977, hvor jeg kom i en arbejdsulykke ovre på teglværket, da jeg arbejdede for min far. Min hånd blev knust, da den kom i klemme i en maskine – den er aldrig blevet helt normal siden”¦

[Strøjer rækker sin store hånd frem, der, foruden at være arret af ulykken, bærer tydeligt præg af at tilhøre et hårdtarbejdende menneske]

Der gik så noget tid, mens jeg ventede på at få udbetalt erstatningen, og da jeg så blev tilkendt 125.000 kroner – som jo immervæk var mange penge dengang, især for en ung mand der hverken var gift eller havde børn-  så tænkte jeg: Ved du hvad, Jørgen? Det kunne sgu være ret sjovt at få sådan en Rolls Roy..

[Strøjer udtaler konsekvent ikke den fulde endelse, men blot Rolls Roy på klingende fynsk]

Dengang havde vi cirka 20 biler, men det var jo alt sammen Ford A og Ford T osv. En ven gav mig så oplysninger om en Rolls Roy, der holdt ovre i England, og så rejste jeg som ung mand på 25 år derover, og fandt så denne her fantastiske bil, en hvid Phantom II fra 1931 med dobbelte selvmordsdøre.

Den næste i rækken, som jeg fik, var denne her 12-cylindrene sag..

[Strøjer går videre i rækken og peger på den næste Rolls Royce]

Jeg husker stadigt første gang, jeg hørte lyden af denne efter et middagsselskab på Sølyst i Nordsjælland for mange år siden – sådan har de alle hver deres historie.

Din Bond-bil – hvordan var det med den?
– Ja, vi havde jo haft snakket lidt om det, og jeg kan tydeligt huske hvordan det endte: Vi havde Christian og Joachim hjemme (sønnerne, red.) der så fandt ud af, at der var auktion på netop den Aston Martin Vanquish (i filmen Aston Martin Vanish, grundet dens påståede usynlighed, red.), man brugte i Die Another Day med Pierce Brosnan. Så sagde jeg: “Neeeeej, det da løgn! Skal vi ikke prøve at være med på auktionen?”, og af en eller årsag vandt vi buddet på en spritny Aston Martin, der aldrig havde været rigtig kørt -men med en fantastisk historie- for en lille million kroner.

Sådan kan man være heldig en gang i mellem. Det var ligesom da jeg blev 50; da endte jeg på en særlig Mercedes-auktion i Stuttgart. Jeg var faktisk på vej hjem i en Ferrari Testarossa, som jeg havde været nede og købe, da min ven Johnny Raben fortalte mig, at han havde fået nys om, at der var denne her mand fra England, der havde taget en fuldstændig original Mercedes mågevinge med på auktionen. Han sagde til mig: “Jørgen, ham her skal simpelthen have penge med hjem – byd nu! Du risikerer at få den for 200.000 D-mark.” Da auktionarius følgende svang hammeren over mit bud på 200.000 D-mark, udbrød han: “Det er dog den billigste Mercedes, der nogensinde er solgt! Hvad fanden er der dog galt?” Den slags kan man snildt få det tredobbelte for i dag.

Det leder os hen til mit næste spørgsmål: Jeg har ladet mig fortælle, at Jørgen Strøjer aldrig har tabt penge på en bil – passer det?
– Aaaaarh, jeg har jo ikke realiseret så mange endnu, men jeg er vel rimelig god til at forhandle de rigtige biler ned i pris.

Er der noget du ikke har?
– Der er meget jeg ikke har, men bægeret er alligevel ved at være godt fyldt, synes jeg: Vi har en hel Ferrari-række, og en hel Lamborghini-række med alle deres topmodeller gennem tiden helt op til Murcielago’en, men jeg skal da være ærlig og tilstå, at der er nogle af de nye, ubetalelige superbiler, jeg godt kunne tænke mig på et tidspunkt, hvor de er faldet lidt i pris. En Königsegg, en Pagani og en Veyron er øverst på ønskelisten – så kan man ikke nå ret meget højere her i automobilverdenen.

Det kan forekomme paradoksalt, at en mand som du bor i det mindst bilvenlige land i verden; hvis nu den røde regering kom til dig en dag og sagde, at du kun måtte beholde én bil, hvilken skulle det så være?
– Så blev det den røde Alfa Romeo Monza, den i sin tid kørte 1000 Miglia i Italien, og den er der ingen andre end jeg, der må køre.

Du er hurtig til at svare – hvorfor den?
– Når du hører lyden, så forstår du hvorfor…

[Strøjer tænder op; det blev ikke svært at forstå.]

—

Jørgen Strøjer er til hverdag den lykkelige ejer af en sort Porsche Cayenne fra 2006 på gule plader; denne har netop erstattet hans gamle Range Rover (ligeledes på gule plader) i det denne spontant selvantændte for nyligt. Strøjer Samlingen åbnes efter aftale for grupper, foreninger, firmaer og andre interesserede. Museet udlejes også til events, kursusvirksomhed og velgørenhedsarrangementer. Desuden åbnes tirsdage i juli måned fra 16-20 samt til “Jul i Strøjer Samlingen” den 1. weekend i december.

Se mere på www.strøjersamlingen.dk

Specielle events annonceres på hjemmesiden samt på Facebook her <–

Kort om manden bag dagens artikel:
Nicolai Frederik Bonnén Rossen er PR-rådgiver og freelancer. Han er bosat i København og London, og kan kontaktes på e-mailen nicolai@rossen.dk. Læs mere på www.rossen.dk