Rundt om Jane Sandberg
Det er sommer, der er (lidt) sol, og det er tid til Feel-good stafetten, som denne gang er havnet hos Jane Sandberg. Hun disker op med et sandheder, tankevækkende svar og et filmklip, som kræver, du kan forstå fransk. Tag godt imod Jane lige her.

Jane Sandberg – Museumsdirektør Enigma
Foto: Nana Reimers
Jane – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– At min nyligt udkomne bog “Come Together – Fællesskaber i Danmark” har et godt liv ude hos læserne og boghandlerne.
Og hvad er det gode liv for dig?
– Relationer til mange forskellige mennesker, unge, gamle. Dem jeg er enige med, og dem, hvis holdninger jeg undrer mig over.
Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– Pinligt, men sandt: flybilletter.
Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
En kølig sommeraften på vores terrasse med dejlige venner for at fejre udgivelsen af min bog.
Kunne du være venlig at vise os et filmklip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
– Macron har i sandhed dannelse. Da en journalist formulerer et spørgsmål som et citat fra Molieres Misantropen, svarer -Macron tilbage i citater fra samme værk. Hvilket litterært overskud!
Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– Mennesker som udfordrer de eksisterende systemer, gængse holdninger og faste vaner. Især mine.
Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Parkeringsbøder, digitale nyhedsbreve og telefonsælgere. Og Nescafé.
Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Godt, tak.
Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
Ordentlig hvidvin på køl.
Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Foto fra min netop overståede sommerferie på den italienske ø Ischia, som jeg tog til efter at have læst Elena Ferrantes fire romaner fra området. Præcis så pittoresk og varm, som jeg havde forestillet mig. I huset er der 11 boliger. Og her leves livet i alle dets ydrepunkter – fra den gamle, tykke dame med den hudfarvede underkjole stikkende frem under sommerkjolen på altanen i skygge fra solen til de små, solbrune unger som spiller fodbold på stranden nedenfor hele dagen. Og den gamle mand, som brugte det meste af dagen på at nusse om sine potteplanter.

Ren feel-good fra telefonen
Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– Systemer er ikke givet af Gud – de er lavet af mennesker, og mennesker kan lave dem om.
Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– På Facebook her og selvfølgelig i vores herlige cafe Kantina på ENIGMA.
Hvem er Jane Sandberg?
Museumsdirektør på ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation. Forfatter og debattør. Tidligere museumsdirektør på Øregaard Museum, Trapholt og administrerende direktør i Arkitektforeningen.
Missede du den sidste Feel-good stafet, kan du læse den her
Feel-good stafetten med Meik Wiking – om lykke, bål og at huske døden