Home Kort - men godt Feel-good stafetten med Nina Bendixen aka Klimakysset

Feel-good stafetten med Nina Bendixen aka Klimakysset

by Nicolai Klingenberg

Nina Bendixen – når man taler om vejret

Nina Bendixen er vært på vejret – men hun er også med i denne omgang af Feel-good stafetten. Vi skal omkring postej på dåse, snobrød, lunt vand og køligere omgivelser. Men hvad stiller man op, når tilværelsen synes tung? Nina har et bud. Alt dette – og en hel del mere – omhandler dette interview. Tag vel imod Nina.

Nina Bendixen

Dagens omgang Feel-good kommer fra Nina Bendixen

Nina – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– Tilblivelsen af mit eget firma. Jeg har i mange år haft fast arbejde, men nu bygger jeg noget op fra bunden, som forhåbentlig ikke kun skal give mening for mig, men for mange flere.

Og hvad er det gode liv for dig?
– Jeg har det godt, når jeg har “noget at skrive hjem om”. “Ting” gør mig ikke gladere, men det gør oplevelser. Jeg bliver den type gammel dame, der fortæller de samme historier igen og igen, om dengang jeg røg elefantlort i Sydafrika, var statist i en Bollywoodfilm eller da jeg blaffede en båd i Venedig.

Nina Bendixen vejret

Det gode liv

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– Transport af hele familien tur/retur fra København til Aarhus. Jesus, det er dyrt, men før det var det nok mit spejlreflekskamera.

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– En veninde-sommeraften på toppen af Nimb i Tivoli med champagne og udsigt over byen, inden vi skulle høre Tom Jones på Plænen. Vi er begge småbørnsforældre, så det bliver let og billigt meget festligt, når vi endelig kommer ud!

Nina Bendixen

Før koncert

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
– Det gad jeg godt, men jeg ser stort set ikke youtube. Jo, Gurli Gris en gang i mellem, men det skal jeg spare jer for…

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– Oplevelser. Det behøver ikke være vildt. Men ting som østershøst i Limfjorden, paddleboard i de Københavnske kanaler, vandretur i de norske fjelde, overnatte i et svensk træhus, harpunering langs kysten på Langeland, en fisketur på Øresund og så videre.

https://www.instagram.com/p/B0LYCWNBPYt/

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Skærmtid. Jeg er selv en slave for min telefon og min computer, men jeg vil gerne skære ned. Ikke mindst for at give hjernen lidt ro, da den skal processere noget hele tiden. Men også for at få mere øjenkontakt i hverdagen.

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?

På det punkt er jeg meget rig.

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– Efteråret er min yndlingssæson, da den efter min mening stimulerer flere sanser end resten af året. Himlen er mere blå og skoven flerfarvet. Luften er sprød og kølig, men havet er varmt efter sommerens opvarmning, så mit tip er at hoppe i havet – lige nu er vandet varmere end luften og den sensation, du føler i kroppen efterfølgende, kan retfærdiggøre al den træning, du ikke fik ordnet den uge.

Nina Bendixen

Hop i, før det bliver for koldt

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Når jeg har det bedst, er jeg sammen med min familie. Og gerne udenfor. Billedet viser en efterårsdag, hvor vi har tændt bål og lavet snobrødsdej. Det er åndsvagt simpelt. Men hjemmelavet snobrød med brændte kanter og dåseleverpostej i nærværet af dem du elsker, smager en million gange bedre, end den store sushi-platte alene foran fjerneren.

Nina Bendixen

Fra telefonen

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– At der er en ny dag i morgen. Det er ok at mærke efter og være trist, men det er dit eget ansvar at komme videre, når du er klar. Og husk så at bruge de mennesker omkring dig, som holder af dig.

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– Jeg er forfalden til at portrættere mit liv i firkanter. Så find mig på Instagram her eller mit alias Klimakysset her

 

Hvem er Nina Bendixen?

Nina Bendixen er en 37 årig mellemlille naturentusiast med platte fødder og et farligt cirkelspark. Men mest af alt er hun passioneret omkring klimaet og formidlingen af dette til børn. Nina holder foredrag og skriver på en bog om klimaforandringer med en optimistisk tilgang til fremtiden. Desuden arbejder hun som vejrvært på DR1 og er gift med Lasse og mor til Molly og Uma.

Gik du glip af den sidste Feel-good deltager, finder du vedkommende her

Feel-good stafetten med Joachim Kay Stender

 

Du kan prøve Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk