Home Kort - men godt Simon Holk Witzansky – om god vin, der hurtigt forsvand, tre dages fest og lorte TV

Simon Holk Witzansky – om god vin, der hurtigt forsvand, tre dages fest og lorte TV

by Nicolai Klingenberg

Er der noget som et godt stykke bagværk? Eller en flot kasse vin? Det skulle da lige være kærlighed. Simon Holk Witzansky har fuld plade på disse herlige elementer, men det handler om mere end som så. Sådan er det nemlig med Feel-good stafetten, som Simon er havnet i.

Simon Holk Witzansky
Dagens mand: Simon Holk Witzansky

Simon – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– Det har jo været en ret turbulent tilværelse og sikkert for de fleste, men ud af alle kriser opstår der som regel også noget godt. For mit vedkommende en, overraskende nok, ro. Da jeg arbejder kreativt, har jeg fået tid til dykke ned i, hvad der egentlig driver mig. Hvad der tænder den gnist, der tit skal til for at skabe og tænke i nye baner. Det har kickstartet et par con amour projekter, der nu er ved at tage form, og som helt sikkert ikke var opstået, hvis ikke byen var blevet lagt øde og kalenderen ryddet.. 

Og hvad er det gode liv for dig?
– At have gode lege kamerater! Andre, der med den største selvfølge er ligeså passioneret omkring jeres fælles projekt, som dig selv. Jeg vil vove at være så storladen og mene, at det kan transendere vores perception af virkligheden og derved skabe base for visionær grobund og innovation. 

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– Jeg havde egentlig ikke råd, men en kasse usandsynlig god kasse syditaliensk rødvin. Den forsvandt iøvrigt også bemærkelsværdigt hurtigt… 

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– Da det blev muligt for mig at se de venner, jeg så meget har savnet under hele lock down. Vi tog i sommerhus og festede i tre dage. Bum!

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
– Det er en efterhånden gammel klassiker, men geniale gender bending Eddie Izzard forener her min forkærlighed for Star Wars (før Disney) med tør dead-pan:

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– At se mere grundlæggende respekt, empati og medmenneskelig kærlighed til hinanden! 2020 bliver et år for revolution og et markant paradigmeskift. Det bliver aldrig som før, og det skal vi omfavne og ikke være bange for. 

Derudover mere af den københavnske nye techno undergrund, invasive danske østers og Line Knutzons “Dagens Horoskop” under den danske lock downs tunge tæppe.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Mindre hjerneløst lorte TV!! (pardon my french)

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Der er masser af kærlighed i mit liv! 

Men det kunne være nice med en sommer flirt. Jeg er glad for lange gå ture, kartoffelkager og iøvrigt stolt homo, så det er klart en fordel, hvis du også er. Mit nummer er 31610400 

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– MAD! Og den er altså ikke så svær. Filter house kongerne Daft Punk har lavet en smuk DIY video til en himmelsk tomat sauce: 

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Der gik ikke så lang tid før mine roommates og jeg ikke kunne holde ud at se på hinandens uklippede kaos hår, så vi åbnede en flaske og accepterede det nye corona cut.

Simon Holk Witzansky
Corona cut

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– Jeg bad min mor for år tilbage at skrive “this too shall pass” på en lap papir. Den har jeg nu på min arm af præcis den grund! Derudover kan det anbefales at gå i Danmarks eneste niche parfume butik “Crime Passionel” og lade dets ejer Aivaras guide dig til et parfumekøb, der vil give dig kappe og nattesyn.

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– Jeg er (måske lidt for meget) glad for Insta, men den er visuelt funderet, og det er jo min verden, så der er masser. Ellers kan man glæde sig til en Copenhagen Pride den 22. august i en online version, der ikke er set før. Jeg tør næsten godt sige verden her, da teknologien vi benytter er sprit ny.

Derudover er der den mere officielle hjemmeside her 

Hvem er Simon Holk Witzansky?
Scenograf ved Statens Scenekunstskole, DJ og parfume-entusiast. Laver teater forstillinger, events, scenedesign med sin makker i firmaet Godot. Er netop ved at færdiggøre sin egen DYI parfumeserie kaldet “Olfactory Darchitechture”.

Missede du den sidste omgang Feel-good, kan du læse den her

Prøv Facebook & My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk