Home Kort - men godt Feel-good stafetten med Fie Norsker – om at nyse højt, brok og en bunke dukker

Feel-good stafetten med Fie Norsker – om at nyse højt, brok og en bunke dukker

by Nicolai Klingenberg

Er du kunstnerisk? Og kreativ? Det er Fie Norsker i hvert fald, og hun har netop modtaget Feel-good stafetten, som byder på de vanlige spørgsmål – og helt nye svar. Sådan er det jo – hvert menneske har sine egne bud på tiltale. Heldigvis. Tag godt imod Fie Norsker!

Fie Norsker
Dagens Feel-good person: Fie Norsker

Fie – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– Under disse omstændigheder, altså Covid 19 situationen, nyder jeg at have mine tre piger hjemme fra daginstitutioner til hygge, sene aftener med film og spil samt sove længe. Derudover får jeg arbejdet en del, da jeg i forvejen har hjemmeatelier, så der har der ikke været de store omstillinger eller omvæltninger for mig som kunstner.

Og hvad er det gode liv for dig?
– Det gode liv for mig er først og fremmest hyggetid med min familie, og som nu er blevet udvidet med kæreste og ekstra to piger. Jeg værdsætter det gode måltid med familien og et godt glas vin til. Derudover nyder jeg min frihed ved at være kunstner. Det giver en fleksibilitet på daglig basis, jeg kan stort set arbejde, når jeg vil, samtidig med jeg kan tage fri ligeledes.

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– Med en rimelig stor familie vil jeg mene, at sidst jeg brugte 1.000 kroner, var det på indkøb af dagligvarer, sandt men kedeligt.

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– Nytårsaften 2019/2020 står tydeligt for mig som en fantastisk aften i festlig lag med gode venner og kolleger. Der var et overflødighedshorn af lækker mad samt dans og god musik.

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
Det kommer her…

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– At mennesker er mere tolerante overfor hinanden.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Mindre brok og surhed, specielt i trafikken…..ha ha ha! 

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Jeg vågner stort set lykkelig hver morgen og føler mig priviligeret. Der er meget kærlighed i mit liv, både mellem venner, familie og min kæreste.

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– Blomster masser af blomster og farver – jeg elsker farver. 

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Her er jeg omringet af mine fem dejlige piger, ren kærlighed, en bunke af dukker. 

fie norsker kunstner
Fra telefonen

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– Jeg var pessimist de første 17 år af mit liv og er idag gladere og lykkeligere, end jeg havde troet muligt. Hver dag er en ny dag, hvor nye muligheder kan indfinde sig. 

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– Jeg er en person, som fylder meget, jeg nyser højt, jeg griner højt, jeg taler højt, jeg griner uhyrligt af mine egne vittigheder, så man kan ikke få jævnlige/jævne doser af mig. Det er enten alt eller intet.

Fie er dog også på Instragram her og her

Hvem er Fie Norsker?
Jeg er billedkunstner og uddannet på Det Kgl Danske Kunstakademi 1998-2006. Mit arbejde består af akvarel, keramik, oliemaleri og tegning. Jeg udtrykker mig ekspressivt og intuitivt i et personligt univers, hvor modsatrettede figurer og former bliver elementer i en samlet fortælling. Jeg er i høj grad optaget af den verden, der opstår i mødet mellem det universelle, spirituelle og rituelle og mine egne selvopfundne banale figurer i form af spøgelser, lortemænd og dyreagtige væsener. Dybest set er det nogle menneskelige skismaer, som jeg undersøger: Det basale og det universelle, humor og alvor, det groteske og det smukke, håb og modløshed og det gode og det onde. Et univers hvor jeg iscenesætter utopiske, disharmoniske, indre landskaber – og hvor det skønne og det groteske kan harmonere side om side i humoristisk og æstetisk forbindelse. Disse konstruerede scenerier fortæller jeg igen og igen som et drømmende mantra, der afspejler menneskelige mani og længsel. 

Gik du glip af Feel-good stafetten med Lars? Find den her

Find Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk