Lige siden jeg blev voksen og vidste, at jeg ville have børn, har jeg haft en lille drøm. At få et armbånd som mit barn havde lavet til mig. Nogen må have kendt til mine ønsker, for i dag var lykken stor: Armbåndet blev mit. Og som om det ikke var nok, så blev min hustru også flot begavet.
Jeg har fra tid til anden været ramt af mande-pyntesygen – jeg har båret pudseløjerlige smykker: Lige fra Creol-armbånd til halskæder, en pynte-ring (jeg var teenager…) og talrige andre armbånd. De kan noget. Men det mindst kostelige af dem alle, er det, jeg har været gladest for. Og jeg har kun haft det i et par timer.
Perler er sagen – i hvert fald nu. Og de er hverken trukket på en velsignet snor, håndknyttet af en new-age buddhist eller lavet af et ædelt metal. De er lavet af vores søn. Jeg er ikke bare glad. Jeg er drønstolt.
Kan de nye perler sættes sammen med noget andet? Sikkert. Der er lidt at komme efter i gemmerne. Den nye kreation har i øvrigt siddet på begge håndled. Mere er der egentlig ikke at sige eller skrive til den sag.
Med tak fra en heldig kartoffel.
Har du ikke et barn, eller har barnet endnu ikke kreeret et armbånd til dig, kan du kaste et blik på danske Cuff. De står også for håndlavede unikaer. Se bare her
Find My-Pleasure.dk på Facebook