Home Automobiler Lamborghini Aventador LP700-4 Roadster – italiensk aggressivitet

Lamborghini Aventador LP700-4 Roadster – italiensk aggressivitet

by Nicolai Klingenberg

Selvom dagens vogn er uden for de fleste rækkevide, skulle den vises. Det er trods alt en superbil, og kølerhjelmen afslører, at vi har med et potent dyr at gøre. Tag godt imod den arrige tyr a.k.a. Lamborghini og modellen Aventador LP700-4 Roadster.

Den nye Lamborghini med taget afmonteret – tilsæt tung højrefod.

Hver gang jeg hører navnet Lamborghini, tænker jeg fluks på Dum, Dummere. Scenen hvor de to gæve gutter entrerer Aspens high society miljø i en rød laban med mågevinger. Se bare her:


Der er sket et og andet siden filmen, og i sommeren 2011 lancerede Lamborghini en coupé, der for tiden er solgt i mere end 1.300 eksemplarer. Det første, der slog mig ved den nye Roadster, er de knivskarpe linjer og et yderst aggressivt look.

Læg mærke til pladsen bag kabinen med de rå linjer

Taget – der er todelt – og nemt kan afmonteres er lavet i kulfiber, hvilket gør, at taget samlet set vejer 12 kilo – det loves at afmonteringen foregår nemt, og at taget nemt kan mokkes i bagagerummet.

Igen et lidt ondt design – og bredt afgangsrør

Motoren byder på 12 cylindre, og den arrige fnysen kan brøle ørerne fulde, hvis bagruden rulles ned – den kan i øvrigt også lægges i det føromtalte bagagerum. Kuløren på billedet er en let metalblå lakering, der går under navnet Azzuro Thetis, og den ændrer “udtryk” i takt med lysets fald på farven. I øvrigt er farven koblet til en tidligere vogn: Miura Roadster fra 1968.

Set fra en politihelikopter…

Kabinen byder på håndlavede sæder, og man har ikke været karrig med brugen af læder. Fælgene går under navnet Dione og er på 20”/21”, og da de er skabt i letvægtsaluminium, har vognen slanket sig med 10 kilo i forhold til standardfælgene. Præstationer? Så gerne. Du rammer 100 kilometer i timen efter tre sekunder, og nålen rammer maksimum ved cifrene 350. De 700 hestekræfter arbejder sammen med en  7-trins ISR-gearkassse og affjedringen med såkaldte pushrods, gør den nye Lamborghini Aventador Roadster til en unik supersportsvogn uden direkte konkurrenter.

Det anbefales at trække ind til højre, når dette syn viser sig i bakspejlet.

Klar på en bestilling? Så læg vejen forbi Lamborghini Copenhagen her <–

Glad for biler? Så besøg kategorien Automobiler her <–

You may also like

2 comments

karsten 26. november 2012 - 21:02

Nicolai, du mener saksedøre 🙂 Mågevinger er som på den Gamle Mercedes Gullwing. Designet på denne Lamborghini har sine udspring i Lamborghini Reventon, som de lancerede nogle år siden i meget limiteret udgave.

Reply
nicolaiklingenberg 26. november 2012 - 23:26

Ah ja – beklager! Det var min fejl – godt fanget!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk