Man kan se meget på Facebook – og for ganske kort tid siden, så jeg, at en ven, der hedder Anders har fået nyt automobil. Og sikke et køretøj. Jeg anede hverken op eller ned, men jeg kunne se, at bilen var fra Amerika. Det gjorde mig nysgerrig, så jeg spurgte Anders om ting og sager. Og han svarede. Lige her! Det handler også om line-dance.
Her er en Pontiac fra – og i – Amerika. Men nu er den kommet til Danmark.
Anders – du har netop erhvervet dig en ny bil. Hvilken er der tale om?
– Jeg har købt mig en 1972 Pontiac Grand Prix Model J.
Hvad faldt du for ved modellen i almindelighed? Og hvornår opstod denne fascination?
– Jeg faldt for bilen i starten af året – og for at være helt ærlig så anede jeg ikke, der fandtes en Pontiac Grand Prix, før vi ramte 2016, og jeg skulle ellers mene, at jeg ved en ting eller to om amerikansk bildesign efterhånden. Måske netop derfor fangede den mig. Charmen ved netop denne bil, er delvist det, at den er sjælden (især i Europa). GP’ere fra ’69-’72 var en slags counter-attack fra en (dengang) mastodont Pontiac (GM). Den skulle konkurrere med Ford og Chrysler i kategorien “Luksusklassen”, hvor de to havde godt gang i den. Det, jeg dog synes, er mest unikt ved denne model og årgang er, at Delorean (ja, ham med Tilbage til fremtiden-bilen) blev sat til at producere denne generation, som en del af hans hverv som manager for Pontiac afdelingen, og han kunne altså noget med designs og biler i al almindelighed. Derfor er netop de fire år nok de mest efterspurgte, når det kommer til Grand Prix modellerne. Der blev produceret ganske mange af dem (omkring 300.000+), men meget få er tilbage. De blev ofret i oliekrisens navn i start 80’erne, og ellers tog rusten dem. Sidst men ikke mindst, er netop denne bil ret speciel, idet den er blevet “modificeret”, UDEN at skære i et eneste stykke metal eller andet – Det vil sige, at alt kan gå tilbage til originalt, og alligevel er den så anderledes fra de gængse GP’ere tilbage, at den fremstår ret unik.
I Danmark
Nuvel. I oktober landet bilen hos dig – men hvor fandt du den?
– Bilen ramte ganske rigtigt Danmark her i oktober og blev handlet i august måned i Dana Point, Californien. Sælger er en virkelig entusiast af den her type flydere og en fyr, der til daglig arbejder med salg og service af Fiat, Maserati og Lexus. Jeg tror, han har brug de store amerikanere til at skabe lidt balance i hverdagen, og han ved rigtig meget om dem!
Og hvad skete der herfra?
– Jeg tog fat i ham efter at have set bilen til salg (for dyrt) på Ebay. Det kan i øvrigt varmt anbefales altid at starte en dialog med sælgere efter “auction ended, reserve not met”. Løbet er nemlig langt fra kørt der, men ofte netop startet. Vi forhandlede lidt i et par måneder, og jeg tror han ventede på den nemme løsning – nemlig at en amerikaner slog til, betalte cash og afhentede den næste dag. Der kom dog ikke en køber “over there”, og jeg smooth-talkede ham efterhånden til at sælge den til mig efter lidt hårde forhandlinger.
Fortæl os noget, som vi med garanti ikke viste om mærket?
– Pontiac er et mærke, der blev skabt som en hyldest til det oprindelige amerikanske folk, indianerne. Det er i hvert fald den lidt romantiske historie. Navnet er konkret fra en indianerhøvding. Derfor er der også på mange modeller fra Pontiac et indianerhoved som hood-emblem. Mærket er nok mest kendt for deres Firebird Trans-Am, som var en af de foretrukne biler til 80’er flimmer-detektiver med svensker-hår. Derudover er Pontiac GTO kendt som en af de originale og oprindelige muskelbiler, der var med til at skabe det begreb. Mange betragter således Pontiac som det måske største og vigtigste brand for GM i storhedstiden. I dag er mærket mest kendt for at være… lukket!
Masser af sollys kan udfordre enhver. Men her har du kabine. Med masser af læder.
Og om modellen?
– Den mest oplagte info, der kan viderebringes, er, at denne model skulle have den længste kølerhjelm nogensinde sat på en serieproduceret bil. Jeg synes dog selv, at der er en anden lille detalje, der er sjovere. I motorrummet er nemlig en genial lille ting – det er en lille lampe med en meget lang wire i en spole. Trækker man den ud af sin holder, begynder den at lyse og i wiren løber strømmen, så man kan nu få en punktering på venstre bagdæk, midt i en mørk Nevada ørken og stadig få lys mens man skifter dækket. Det er blot én af flere af de detaljer, som amerikanerne virkelig havde styr på dengang. Min virker selvfølgelig ikke…
All right – hvordan er det med stand og originalitet?
– Stand og originalitet har jeg været inde på kort, men den er faktisk overraskende original og standen er fænomenal. Original motor, ikke forskønnet på nogen måde. Bilen er sænket 3 inches. Det kan man gøre på to måder. Den nemme løsning er at skære i den eller opvarme fjedre. Den ikke nemme er at få fjedre bygget til bilen og sikre, at den rette rate mellem hver fjederring fortsat består. Her er valgt den sidste løsning. Det betyder også, at man kan skiftes 1:1 med originale fjedre, og så står bilen i 100% original højde igen. Der er således ingen deciderede konstruktive ændringer på bilen, og det var vigtigt for mig. Der er en Magnaflow udstødning på, der giver en fornem lyd uden på nogen måde at være vulgær, og så er der kælet for alle lygte og glasdetaljer, med smoked og semi-smoked glas. Det giver bilen det, som nogle vil kalde gangster-looket. Endelig er der 20″ børstet stål-look fælge på fra American Racing, og dem lægger man rigtig nok mærke til!
Og bagsædet.
Skal du foretage dig yderligere med vogntøjet?
– Jeg skal absolut intet gøre med bilen, som den står nu, udover at få den gået igennem. Og dog… Jeg skal lige finde et par håndtag til bagsædepassagerer. Det var vigtigt for mig, at det ikke var en projekt-bil denne gang – det handler om, at jeg har for lidt tid og for mange andre projekter…
Hvordan skal bilen bruges?
– Bilen skal nydes på sommerdage. Den har nogle helt igennem fede elektriske vinduer, der understreger, at der ikke er en B-stolpe, og det gør nærmest bilen til en cabriolet. Så den skal ud på en sommerdag og luftes. Jeg skal nok også ud for at udfordre nogle aficionados fra Viaretro (og tilsvarende folk) – de skal se, at klassiker-verdenen ikke kun består af Jaguar, Alfa Romeo og gamle Porscher. Biler jeg i øvrigt også selv forguder, men vi kan godt tåle lidt variation. Den klassiske amerikaner-bilklub hører jeg ikke til, det har jeg efterhånden fundet ud af.
Jeg har ejet amerikanerbiler i 12 år nu, og hvor hyggeligt det end kan være, har jeg aldrig rigtig helt kunne forlige mig med læderjakker med bilmotiver og linedance-events.
Og hvad skal der altid være at finde i bilens indre?
– Du vil altid finde en pose med sikringer i mine biler. Derudover en booster, vand til motoren og en skumslukker. Af mere spændende ting kan nævnes Vasuma solbriller, kørehandsker (som alligevel aldrig bliver brugt) og en pakke tyggegummi med lakridssmag (skal jo matche bilen). Jeg har det ondeste musikanlæg i min Corvette. Jeg har ikke selv installeret det, og jeg har ALDRIG forstået, hvorfor det er der. Den uforståenhed giver nok mere mening, hvis man hører den bils motor køre. Du kan efter start kun høre bassen, og det ellers fine anlæg lyder forfærdeligt. Omvendt lyder motoren himmelsk i sig selv. Af samme årsag har jeg aldrig haft decideret must-have køre-musik i min klassiker, udover måske Gnarls Backleys ”Crazy”, som af en eller anden årsag altid kan supplere motoren nogenlunde, og den er min første go-to musik, når trangen til ”go happy, go fast” melder sig.
Nu med lukket smæk
Er det en keeper?
– Det kunne måske godt på sigt gå hen og være en keeper, men nu må vi se. Jeg har min store drøm i garagen i form af ’67 Corvetten. Intet over. Den her var supplering og en investering, og det var meningen, den skulle videre før eller senere, men nu har jeg ikke så travlt! Jeg ved, jeg vil misunde hvert et øjeblik en ny ejer får i den, for det er en køremaskine af dimensioner med høj “se-mig-faktor”. Derudover er den unik og utrolig sjælden i Europa. Jeg ledte i ni måneder, og det jeg har fundet, der bare var en smule interessant, kan tælles på én hånd… der har været for tæt på en bordsav.
Hvordan ser det ud med priserne på sådan en model – før, nu og fremadrettet?
– Du kan få en fornuftig GP i USA for $10k. Så skal der lidt fragt, forsikring, moms/told, indregistrering osv. oven i, men så kører du rundt i en fornuftig bil. For at få en bil der er 100% rustfri og som står snorlige, skal du lægge noget mere. Ca $25-30k + førnævnte. Priserne går op. Ikke i samme omfang som set på en Dino, eller en 308’er de sidste 10 år. Vi taler i stedet om en forholdsvis pæn organisk prisstigning, og netop nu virker det til at mange får øjnene op for GP’erne, Buick Riviera, Ford Elite osv. Alle biler med enorm WOW-faktor og stor køreglæde. Jeg blev også positivt overrasket over, hvor nemme de var at køre, størrelsen til trods. 5-punktsvendinger på Circle-K på Århusgade i København er ingen sag i sådan en fætter.
Slutteligt – den ultimative drømmebil fra Amerika i din verden?
– Drømmebilen har jeg svaret på, men jeg har da tre aktuelle modeller, som jeg gerne vil råde folk til at se på, og som jeg selv hælder imod for tiden. BMW 633/635csi bliver hotte, hvis de da ikke allerede er det ligesom 3.0csi er stukket af. 635’erne kan fås i USA til gode priser – meget bedre end Europa i hvert fald. Husk (evt.) at vælge en med Euro-bumpers og Euro-motor (dem er der en del af derovre). De er i højere kurs rent investeringsmæssigt, også derovre. Fordelen i USA er læder og ofte ingen/lidt rust, som ellers er en stor ting for E24’erne. Leder du efter en Porsche 550 Replica, så se også “Over there”. Hvordan man kan udbyde dem til op imod 500.000 kroner i Danmark er mig en gåde, når du kan få flotte modeller derovre til $25k, og så længe de er bygget på WV-modeller, så skulle indregistreringen (fortsat) være til. Dem kunne jeg godt tænke mig at se nogle flere af trille ind på Arne Jacobsen tanken. Slutteligt er det fortsat muligt at få en Datsun 240Z (og 260 og 280) til OK priser. De stiger, især de ombyggede med flares, skærmspejle og alt liret, men en bil med større wow-faktor, skal du også lede længe efter. Aktuelt er den eneste med skærmspejle og Flares setup i Europa, udbudt til over 50.000 euro! Der sparer du virkelig meget i USA og ofte er det komplette frame-offs, der bygges af yngre mennesker, der er klar til at skifte bil. Hint… Dem finder du ofte på Instagram!
To kvikke til Anders:
Må vi se et ikke-bilrelateret foto fra din telefon?
– Ikke bil-relateret foto må være af dem, der betyder allermest – Familien. Biler er fede, sjove og giver ekstra krydderi. Min familie er alt-omfattende!
Fra telefonen. Man forstår Anders’ ord, som knytter sig til fotografiet.
Hvad ville du helst – køre Ellert eller liggecykel i et år?
– Jeg kunne sagtens køre i en Ellert eller Tesla, eller hvad de nu hedder aktuelt. Liggecykler har lidt samme effekt på mig som line-dance.
Tillykke til Anders med den nye vogn!
