City Escapes – tag ud af byen for en stund
Jeg kan godt lide, når folk gør tingene lidt anderledes. For eksempel fik jeg nys om et tiltag, som Mercedes-Benz har begået – de tilbyder dig at køre en oplevelsestur i en ny model. Og en længere en af slagsen – turen altså. Du skal med andre ord ikke rundt om bilforhandleren for at se på industrielle bygninger, men ud at opleve noget. Hvad og hvilken model, det hele drejer sig om, kan du læse herunder. Sponseret historie? Niksen-biksen.

Hov – hvad er nu det…?
Mercedes-Benz har netop lanceret konceptet City Escapes i København – kan du kort forklare, hvad det går ud på?
– City Escapes er et nytænkt oplevelsesrum, der inspirerer og giver mulighed for ture ud af byen. Nysgerrige, der kommer forbi, får med konceptet en anderledes tilgang til at opleve natur, kultur og bevægelsesfrihed.

Det er dette her, du kan kigge på, mens du kører på City Escapes
Helt konkret stiller Mercedes-Benz 20 spritnye A-Klasser kvit og frit til rådighed, som alle kan låne og køre ud i det blå i løbet af juni og juli måned. Det handler om at komme ud og opdage og bruge den fantastiske natur og de utallige kulturdestinationer, der ligger på hele Sjælland. Uanset om du er til sildefrokost på Gilleleje Havn, vil se skulpturer i verdensklasse på Rudolph Tegners Museum, opleve den barske natur ved Møns Klint eller spise picnic i en båd og springe i vandet i Esrum Sø.

Fra pop-up biksen…
Man kan altså køre på opdagelse i en spritny A-Klasse – hvad kan du fremhæve vil den nye model?
– A-Klassen er oplagt til dette koncept. Den ny A-Klasse er den første model, som kan leveres med det komplet nyudviklede infotainmentsystem MBUX – Mercedes-Benz User Experience. Med MBUX markerer Mercedes-Benz begyndelsen på en helt ny æra: Den intelligente bil. Takket være kunstig intelligens er systemet nemlig i stand til at lære, og derfor tilpasser systemet sig sine brugere. Derudover hæver bilen standarden for sikkerhed og førerassistenter i klassen, hvor den adopterer teknikken direkte fra S-Klassen.
Og det er i en elegant og sporty indpakning med den nye ’shark nose’-front og smalle LED-lygter, der leder tankerne hen på designikonet CLS.

Lidt af den nye A-Klasse
Hvor længe har man egentlig bilen til rådighed?
– Det afhænger lidt af, hvilken en af de mulige City Escapes man booker. Nogle ligger lidt længere væk end andre, og det har vi naturligvis taget højde for.
Og så er der også noget med en publikation…?
– Som en del af City Escapes har Mercedes-Benz indgået samarbejder med en række museer på Sjælland og kommer til at inddrage en række uventede partnere på tværs af design, mode, natur og kultur, ligesom en særlig City Escapes-guide er blevet udviklet og trykt i knap 60.000 eksemplarer. Både i guiden, på CityEscapes.dk og i vores pop-up butik kan man få rigeligt med inspiration til, hvor turen bør gå hen, når man booker sin tur.

Publikationen
Slutteligt – hvad skal man gøre, hvis man gerne vil prøve konceptet af?
– Når man har fundet ud af, hvilken “City Escape” man har lyst til at booke, kan man gå ind på www.CityEscapes.dk eller besøge vores pop-up butik på hjørnet af Købmagergade og Klareboderne i Indre By i København, hvor man kan booke sin tur. Så er der bare tilbage at pakke taskerne og glæde sig.

Sæt dig ind, kør ud, oplev og vend retur…
Det er i øvrigt David Engstrøm fra Mercedes-Benz Danmark, der har leveret svarene til mine spørgsmål, mens Nikolaj Karlshøj har leveret billederne.
Er du glad for rejser og lignende? Så læs mere i den dertil oprettede kategori på My-Pleasure.dk her