Home Rejser The Moment – en fantastisk kortfilm af Andreas Thaulow

The Moment – en fantastisk kortfilm af Andreas Thaulow

written by Nicolai Klingenberg 9. maj 2018
Pin It

Rundt om filmen The Moment

Jeg kan nemt føle, at tingene har det med at gå lidt for hurtigt, og jeg er langt fra den eneste, der har det sådan. Måske får vi snart nok – og kommer til at bruges vores tid anderledes. Det er selvsagt gætterier, men mine tanker er ikke helt fremmede for Andreas Thaulow, som har lavet en film, du skal se herunder. Den er ganske kort, så du kan faktisk se den to gange. Det har du tid til. Jeg har ydermere fået et flot interview i hus med Andreas, som kan læse under filmen. Tag godt imod The Moment…

Andreas – du har lavet filmen “The Moment”. Det er to stærke minutter, men hvordan opstod idéen?
– I 2015 var jeg med på en Færing-ledet bestigning af Hjertefjeldet på den lille Grønlandske ø, Uummannaq, som jeg også lavede en film om – herunder ser I et par screenshots.
– Et år efter, begyndte Absalon (der havde ledet turen til Grønland) og jeg at få lyst til at lave et nyt projekt. Idéen om at bolte en klatrerute, i stedet for at klatre op på et bjerg, opstod, fordi vi ville lave et lidt tryggere og nemmere projekt end Grønlandsturen, hvor der var lidt for mange løse sten.

Vi skulle bruge et projekt, der var mere egnet for familiefædre. Jeg havde aldrig været på Færøerne før, men jeg havde set billeder af disse vanvittige klipper, der stikker op fra havet, og jeg forestillede mig, at det måtte være fantastisk at være lige der og forsøge at bevæge sig op sådan et sted med havet buldrende under sig. Jeg fortalte Absalon om projektet, og han kendte så et sted, som vil være godt – og stedet havde desuden en helt særlig historie at byde på. Trælanípan betyder Trælleklippen. Det kaldes den, fordi det siges, at man i gamle dage jagede sine træller udover klippen, når de var blevet for gamle. Vi synes, der var en god historie i at finde en vej op igen, lige netop der.

Og hvad gjorde du så derfra?
– Absalon fik nogle venner, der bor i nærheden til at tage ud med reb og kamera og lave lidt research for os, men det tog lang tid, før vejret var godt nok til, at det kunne gøres ordentlig. Vejrforholdene kan blive ret voldsomme der ude. Jeg arbejdede på at finde en bestemt vinkel til filmen.

Jeg havde en location og et projekt, men manglede en hovedperson og et tema. Jeg havde tænkt på David McKenzie Grant, som jeg kendte lidt fra klatreklubben. Jeg vidste, han var god til at fotografere, og at han for nylig havde været på en seriøs big-wall ekspedition i Patagonien, hvor han havde taget nogle fantastiske billeder. Jeg tror kun, der var en måned til afrejsen, da jeg spurgte ham, da jeg tilfældigvis mødte ham i klatrehallen. David havde lyst, men han følte ikke at han kunne tillade sig at holde mere fri fra sit arbejde.

I sidste ende kunne han alligevel ikke lade være, og turen blev på den måde en katalysator for, at David endelig sagde sit arbejde op for at kaste sig ud i en utryg tilværelse som freelance eventyrfotograf.

Idéen til filmen var, at den skulle handle om omveje: At samtidig med at verden hele tiden prøver at komme hurtigere fra A til B, så er der også nogle mennesker, der går den modsatte vej og prøver at finde den mest besværlige måde.

Klatring er for mig det ultimative form for omvej. Den film er jeg stadig i gang med at klippe. Den bliver længere og mere narrativ og fortæller historien om, hvad vi egentlig lavede der oppe. Den film du kan se her, er et kort portræt, der har en helt anden stil og tone.

Hvordan vil filmens budskab lyde med en sætning eller to?

Oplevelser sammen med andre mennesker er det der giver livet mening.

Fotografier kan kun fange en meget lille bid af sådan en oplevelse og hvordan det føltes, men når et billede hænger på en væg og bliver sæt på hver dag gennem mange år, så kommer det til at symbolisere hele den oplevelse og minde os om den. Jeg tror det gør at man bedre kan fastholde den værdi der var i oplevelsen.the moment andreas thaulowHånden på hjertet – går livet lidt for hurtigt?
Ja. Det gør det, på mange måder. Livet er bestemt for kort, det er der ingen tvivl om. Men også i en anden betydning, at der er mange ting der går for sterkt. At vi har så travlt med at komme os fra A til B og få krydset vores gøremål af på en liste, at kvaliteten af de ting vi laver nemt bliver nedprioriteret.

Det er en pointe som jeg ser på mange forskellige måder i mit liv og mine omgivelser. Det ligger naturlig for mig, at gøre ting grundig og med omhu, men når det er sagt, så kan jeg også godt lide det, når jeg når meget på kort tid. Jeg kan nemt komme i et flow hvor jeg prøver at nå mere end hvad der kan lade sig gøre hvis det skal gøres ordentligt. Så bliver man nødt til at hellere gøre lidt mindre for det bliver tit mere effektivt i den store sammenhæng. Som en klatrer fra New Zealand sagde til min ven Absalon:

Go slow! Because slow is smooth and smooth is fast

Og sådan føler jeg at det er det med mange ting, at når man prøver at skynde sig for meget, så laver man flere fejl og så kan det hurtig ende op med at tage længere tid end hvis man bare gjorde det ordentlig fra starten af.

Tre hurtige til Andreas Thaulow:

Hvad byder resten af dit forår på?
– Ud fra denne tekst kan det måske se ud som om, at det eneste, jeg laver, er at klatre og lave film om klatring, men jeg arbejder faktisk mest som klipper med alle mulige slags projekter, og jeg har lige fået bekræftet en rigtig spænende opgave, der vil tage det meste af min tid fra midt maj til midt juni.

Inden den skal jeg prøve at klippe færdig den længere version af filmen fra Trælleklippen og en musikvideo. Jeg har også kastet rigtig mange bolde op i løbet af det sidste stykke tid, så jeg tror også, der er gode muligheder for, at nogle af dem vil blive grebet og blive til noget. Jeg er især spændt på at lave en ny film i lidt samme stil, sammen med en talentfuld dansk møbeldesigner, der også er bjergbestiger. Vi vil gerne lave en film om ham, og det er en idé der fylder meget i mit hoved lige for tiden.

Et af de store spørgsmål med sådan nogle film er, hvordan de kan finansieres, og her kigger vi på en kombination af fonde og virksomheder, der enten har en direkte tilknytning til møbeldesign eller klatring – eller som bare kan se sig selv i de værdier, filmen skal omhandle som: Kvalitet, venskab, natur, grundighed.

Jeg tror der er gode muligheder for, at det kan lykkes, fordi det moderne liv er så mættet af reklame, at man som annoncør bliver nødt til at tilbyde publikum noget for deres tid og opmærksomhed. Man kan ikke længere bare flashe sit logo, og tro på, at det virker. Det kan det den helt modsatte virkning. Den udvikling er gode nyheder for sådan en som mig, fordi det åbner for, at man kan lave nogle film, der rent faktisk handler om mennesker og værdier og har en kunstnerisk integritet og selvstændighed, men som virksomheder gerne vil lidt betale for, hvis de kan få lov til at stå som afsender. Om det kan lade sig gøre, er jeg ved at finde ud af.

Må vi se et foto fra din telefon og høre lidt om det? Og med hvem og hvor har du sidst nyt et et mindeværdigt måltid?

Fra telefonen

– Her er et billede af mig (til venstre) og min ven Tom (til højre) om morgenen, den dag vi besteg Calpeklippen/Peñon De Ifach (bagved) på Costa Blanca den 20. januar. Omtrendt halvvejs oppe ad den 300 meter høje væg, spiste vi frokost. Vi sad på en kæmpestor sten, der var klemt fast mellem to klippevægge med et lodret fald på 150 meter lige under. På menuen stod der spansk, hvidt brød med chorizo-pølse, ost, tomat og guacamole, der var købt færdigblandet fra supermarkedet. Vi havde kun en sløv smørekniv på deling, så det blev noget rod, men det var et af flere mindeværdige måltider i samme stil fra denne tur.

Nyttige links:

Andreas’ hjemmeside her
David Grants hjemmeside her
Komponisterne Jacob David og Thomas Haahrs hjemmeside her

The Moment er sponsoreret af Danske Filminstruktører, Atlantic Airways og HTO Information

Der er mere web-tv af forskellig karakter på My-Pleasure.dk her
Pin It

You may also like