Home Automobiler Vi lånte en ladcykel – og kom frem til lidt af hvert

Vi lånte en ladcykel – og kom frem til lidt af hvert

by Nicolai Klingenberg

På tur i en trehjulet ladcykel

Måske husker du, at ugen, der gik, har budt på et par fotos, hvor en ladcykel indgår. Det er desværre ikke vores, men en vi har lånt af Wintherbikes. Hvorfor? Fordi jeg finder en ladcykel særdeles fristende, når der er gøremål i nærmiljøet. Inden længe skal cyklen retur, men den tid den sorg….

ladcykel wintherbikes

Ved vandet…

Vi har det meste inden for rækkevide, hvor vi bor: Indkøb, legeplads, venner, strand, skov og institution. Af og til går jeg til de forskellige gøremål, men armene kan blive lange, når man har indkøbsposer og en søn med. Det var der, hele idéen om en ladcykel kom i spil, for det er nu praktisk at kunne laste alt på – eller i cyklen – og cykle på opdagelse. En ladcykel giver nemlig mere tid, for du kommer hurtigere frem, og personligt blev ture hjem fra institutionen tilført en omvej til Hellerup Havn, for vi kiggede på hav, bøjer og andet fint.

winther cargoo

En pind blev fundet – og medbragt. Der i øvrigt plads til 100 kilo last…

Men festen stopper ikke her. Uanset om du har pakket cyklen med indkøb, vin eller værtsgaver, så er det en fest for de mindre at køre med. I den lånte model var der hele to sæder med hertilhørende seler, og bag sæderne er der rigelig plads til opbevaring af førnævnte pakkenelliker. Min hustru har også kørt med, og pladsen var helt okey-dokey – dog vil jeg på det kraftigste anbefale, at du lader passagerne stige ud, før du selv hopper af cyklen. Jeg skal ikke kunne afvise, at de forrestes vægt kan give lidt vippende udfordringer, hvis du selv er hoppet af. Morsomt? Absolut, men det taler vi ikke om her…

CARGOO winther ladcykel

Husk, at lade de andre komme af før du – som cykelfører – stiger af…

Jeg må ydermere medgive, at bilparkering er en let udfordrende affære, hvor vi bor. Og jeg nægter i øvrigt kategorisk at tage bilen på indløb eller for at aflevere, med mindre jeg skal videre straks herefter. En ladcykel er der til gengæld altid plads til, og det gælder både ved hjemmet, institutionen og indkøb. Dernæst har frisk luft i knolden aldrig skadet nogen, og såfremt det måtte regne, er det bare at rulle den gennemsigtige kaleche ned – dermed er det kun den cyklende, der rammes af regnen.

CARGOO winther ladcykel

På tur med åben kaleche

Men hvad med bentøjet – kommer det på hårdt arbejde? Nej. Der er syv gear på cyklen, og jeg har endnu ikke følt mig udfordret. Jeg har hellere ikke taget nogen ture på over ti kilometer, men i fald det måtte komme på tale, vil jeg gætte på, at gennemsnitshastigheden kunne dale lidt. Men det er der råd for – en ladcykel kan fås med batteridrevet motor, så du kommer hurtigere frem. Og Wintherbikes har en sådan variant, som jeg nok vil skæve til, hvis jeg skulle køre langt og køre ofte.

CARGOO winther ladycykel

Frit udsyn

 

Til kortere ture, som maksimalt strækker sig til fem eller ti kilometer, vil jeg dog slå et slag for, at du bruger bentøjet og tager dig til takke med de syv gode Shimano gear.

Rent praktisk vil du måske finde det interessant at vide, at cyklen kan køre med hele 100 kilo last. Du kan indrette den på flere måder, så du er altså ikke låst af to sæder – du kan faktisk på helt op til fire sæder. Eller nøjes med et.

winther ladcykel

Kusine Emmy med på tur

Anden nyttig info? Jo for vores vedkommende hælder cykelstierne i lokalområdet en anelse mod højre – det kan du ikke mærke på to hjul, det mærkes lidt på tre. Det er ikke sværere at køre, men det føles anderledes på de første ture. Sadlen er drønnem at justere, og du sidder ganske oprejst og dermed behageligt.

Personligt er jeg ganske i tvivl om, hvorvidt en løsning med el vil være bedre – skulle jeg dagligt køre langt med en del last, ville det være nemmere at træffe en afgørelse, men til de korte ture er syv gear altså rigeligt til denne her ladcykel. I øvrigt er cyklen lavere foran, så du har nemmere ved at laste den med indkøb eller børn, som endnu ikke selv mestrer ombordstigning.

ladcykel

Udkigsposten

Du kan læse meget mere om cyklen hos Wintherbikes her

Er du mere til biler, finder du sådanne artikler på My-Pleasure.dk her

Her er Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk