Home Automobiler AVIONICS VM – så er der for alvor medvind på kørebanen (og i pedalerne)

AVIONICS VM – så er der for alvor medvind på kørebanen (og i pedalerne)

by Nicolai Klingenberg

Er du en komfortabel kartoffel fra tid til anden? Og kan du godt lide at transportere dig som få? Gider du ikke en dyr bil? Men har du i stedet lyst til at komme fra A til B (og retur) på to hjul, men uden at det skal være en motorcykel eller traditionel cykel? Ej heller knallert? Hvor pudsigt – så har jeg netop fundet noget til dig: Avionics VM – et særdeles specielt transportmiddel.

AVIONICS VM
Mine damer og herrer: Avionics VM

Men hvad i al verden er det for en sag? Ved første øjekast ligner det et levn i form af en (motor)cykel fra gamle dage, og inspirationen skal da også finde i 1930’erne, hvis man spørger M.A.D. Gallery, som står bag Avionics VM. Og ja – det er en elektrisk “cykel”.

sketch mad gallery
Skitse-sager

Det er to polske gutter, der i øvrigt hedder Bartek og Jaromir, som står bag køretøjet, og jeg vil i øvrigt anbefale dig at følge loven og bruge hjelm – en Avionics VM kan køre 58 kilometer i timen, hvilket muligvis ikke gør den lovlig på danske veje. Jeg skal heller ikke kunne sige, om der kommer nogen til landet, da der kun er lavet 52 eksemplarer.

Sætter du den i øko-mode, kan du forvente at kunne trille 120 kilometer på en opladning. Udover et traditionelt stik-kontakt-stik, kan du faktisk lade en Avionics VM op via en USB-port, men jeg tør ikke spå om, hvor lang tid, det tager. E-biken er monteret med skivebremser, som ikke blot skulle svare prompte og effektivt ved brug, men skivebremserne er også med til at lade batteriet op.

Avionics VM
Helt elektrisk

Selv samme batteri smider i øvrigt 1.000 lumen lys forud via den store lygte, som nok skal gøre dig i stand til at orientere dig om vejens forløb.

Skivebremser

Men hvorfor har den sådan et træ-look? Det har den heller ikke – det er træ. Jatoba træ i øvrigt – det er ikke blot pænt at se på, men også ganske hårdført. Bare tænk i langtidsholdbare terrasser. Ah ja – der er faktisk også traditionelt kædetræk med hertilhørende pedaler, hvis du måtte give bentøjet en chance.

e-bike Avionics VM
Lys i håndtagene? Netop.

Forkortelsen M.A.D står i øvrigt for Mechanical Art Devices, og de to førnævnte gutter er ganske visionære i deres tilgang til deres skabelser: De drømmer også om at lave et fly. Firmaet er i øvrigt også sovset ind i MB&F, som laver tosset vilde ure, men det er en anden historie…

Avionics VM
God tur på jatoba-kværnen

Prisen på Avionics VM har ikke umiddelbart til at opstøve.

Jeg har testkørt et lignende køretøj, som går under navnet Motorman. Den skrivelse kan du se her

Der er mere kørestof på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk