Der skal være plads til et underholdende indslag, og således byder dagen i dag på et forsøg udi at være underholdende. Det handler om tendenser og lignende, som jeg har svært ved at forestille mig skulle finde sted. Listen er på 13 punkter, men du kan fortsætte den. Forvent alt fra D’Angleterre tanker til borddækningstrends og julekortsmotiver…
1. Mads Holger udskifter slangeskindsstøvlerne med Crocs Clogs
2. Den moderne mand skal sidde ned og tisse
3. D’Angleterre åbner med et nyt tiltag: Bacardi Breezer Lounge
4. Kongehusets medlemmer bliver officielle ambassadører for ICE Watch
5. Neglepiercinger bliver bare a-okay
6. Det mest benyttede julekortmotiv involverer laserbeams, kat og strik
7. Den lange nakketot fra primo halvfemserne vender tilbage og bliver et hit – i øvrigt findes en sådan på fotoet herover
8. Den ”klassiske” UGG støvle bliver et unisex fænomen
9. Parnasset erstatter Champagne med Asti
10. Yndige kvinder falder for mænd, der kan citere Wupti-Pede
11. Nervøs velour accepteres bredt – både som borddug, almen pynt og festlig ekvipering
12. Det bliver helt okay at hygge med familien i et storcenter, for “Her er jo både mad, shopping og bio”
13. Salget af “sjove” ringetoner til folk over 18 år eksploderer
Så er det din tur – hvad har du svært ved at forestille dig, fremtiden kunne byde på?
12 comments
NR 7… blev i øvrigt kaldt en “Viggo” 🙂
Den var ny for mig – Viggo! 🙂 Tak for input!
Kinakål, minimajs og syltede peberfrugter med Thousand Island dressing bli’r standardtilbehør på MASH.
Ha ha ha! 🙂
Ha ha ha! 🙂
Don Ø starter en “sæt-farten-ned-kampagne”
Hvis jeg ikke tager meget fejl var UGGS indtil for relativt nyligt et unisex produkt, men så købte Cameron Diaz ( som er en ivrig surfer) et par, og defor opfattes de nu som feminine. Når denne bølge har lagt sig vil de sikkert igen blive det praktiske stykke fortøj de før var.
Gælder det også “bamsestøvlerne”? Jeg ved, de laver andet fodtøj, men havde ikke forestillet mig, at netop de vamsede støvler skulle bæres af mænd…
Ugg’s er oprindeligt designet til brug af surfere når de kommer op af vandet og ikke får kolde fusser.
Det er faktisk meget almindeligt for visse dele af befolkningen , at gøre turen i stor centret til en heldags forstilling, hvilket forklarer tempoet folk går i, så den trend er vidst allerede kommet. 😉
Firmaet markedsfører i øvrigt “bamsestøvlen” til mænd og har hyret Patiots quarterbacken Tom Brady, gift med modellen Giselle Bündchen, til formålet.
Var i New York i vinters, og der var UGG’erne utroligt populære blandt herrerne. Jeg endte med selv at købe et par i mørkebrune.
Herremodellerne har en lidt kraftigere sål, og de er simpelthen så lækre at have på. Meget mere komfortable end mine Diemme Roccia Vet.
Jeg tror den kære Holger, er excentrisk nok til at kunne finde på at gå med Crocs 😀