Home Kort - men godt Feel-good Stafetten med Vibeke Bidstrup – om en alpaca i en taxa, dødssynder og is

Feel-good Stafetten med Vibeke Bidstrup – om en alpaca i en taxa, dødssynder og is

by Nicolai Klingenberg

Er du i markedet for lidt god læsning, som involverer livet? Både hvad angår det gode og det grå? Alle tiders. Denne gang er Feel-good Stafetten havnet hos sognepræst, Vibeke Bidstrup. Tag godt imod hende!

vibeke bidstrup
Dagens Feel-good’er: Vibeke Bidstrup. Foto: Birk Thomassen

Vibeke – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– For tiden er vi så småt begyndt, at planlægge de næste natkirke-arrangementer i Grundtvigs Kirke. Det bliver med udgangspunkt i de syv dødssynder. Det er ret spændende at være i gang med udviklingen af det.

Og hvad er det gode liv for dig?
– Nysgerrighed, og det at undre sig, det er for mig en af hovedopskriftrene på et godt liv. Det gør ikke nødvendigvis livet enkelt og smertefrit, men det gør det spændende og interessant. 

Fra Instagram…

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
En rejse til Italien, hvor min kæreste og jeg skal ned og nyde naturen og maden. Det bliver herligt, tror jeg. 

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– I januar måned holdt min søster og hendes mand bryllupsfest. De blev egentlig gift for fem år siden, men holdt først festen nu. Det startede med, at jeg velsignede deres ægteskab i kirken, og så fest bagefter. Det var en herlig dag.

vibeke bidstrup
Foto af min præstekjole, og den kjole, som jeg havde på til min søsters bryllupsfest, som er mit festlige minde.

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
– Jeg elsker dette Youtube-klip, hvor en alpaka tager en taxa…

Så er der afgang…

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
Guld og glimmer. Is og kage. Mere eventyr.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Jeg tror, at mange af os skal lære at leve i afmagten. Lærer at leve med, at der er meget, som er uden for vores kontrol, og det er egentlig meget befriende. Så mindre kontrol.

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Det går godt. I september flyttede jeg sammen med min kæreste. Vi har haft et langdistanceforhold i to et halvt år, hvor hun har boet i Amsterdam. Så det er skønt endelig at bo sammen her i København.

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?

Livet er for kort til at sortere strømper, så lad vær med det. Det er også meget fint med forskellige strømper. 

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Her er et billede af vores hund Baika, som kigger på kunst, mens enhjørning-egern-bamsen ligger ved siden af. Det er et meget dejligt billede, synes jeg. 

sognepræst Vibeke Bidstrup
Fra telefonen

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– At i morgen er der en ny dag, hvor det kan være, at alting ændrer sig. Livet er fyldt med nye begyndelser. 

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– Man kan besøge Grundtvigs Kirke her , eller holde øje med min Instagram her

Hvem er Vibeke Bidstrup?
Jeg er en nordjyde, som er sognepræst i Grundtvigs Kirke i København. Jeg kan godt lide filosofi og etik, generelt de store spørgsmål i livet. Er elendig til at lave mad, men det er en plan for 2020, at jeg skal blive bedre til det.

Læs den sidste Feel-good Stafet med Emily lige her

Feel-good Stafetten med Emily Gernild

Prøv Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk