Home Automobiler Ny VW Polo – 6. generation er (stadig) det sikre valg. Men ej (så) kedeligt.

Ny VW Polo – 6. generation er (stadig) det sikre valg. Men ej (så) kedeligt.

by Nicolai Klingenberg

Turen gik ganske nyligt til Hamborg, hvor et misk-mask af regn, solstråler og trafikpropper var at finde på ingredienslisten. Det var dog en ny VW Polo, der var anledningen til rejsen, og her skal du både få en tur på den historiske landevej og en informativ omgang web-tv.

Den nye VW Polo poserer på en bro lidt uden for Hamborg…

Lad os begynde med lidt tidsfakta, og vi begynder i 1975. Det var året, hvor Shu-bi-dua udsender deres andet album, og hvor der bliver målt hele 36,4 grader i nærheden af Holstebro – sommeren var flot, og det samme var den første generation af Volkswagen Polo, som ser dagens lys og alverdens landeveje.

Polo anno 1975 – dengang kunne bagagerummet indeholde 238 liter. I dag klarer “bagen” 351 liter.

I dag skriver vi 2017, og vi er nået til den sjette generation Polo. I den tid er der solgt over 14 millioner Poloer, og der er så sandelig sket noget siden da. Se du bare med herunder.

Omend man har givet bilen et fiktivt tryk, så den er blevet lavere og bredere, så er der kommet mere plads – hovedhøjden er blevet forøget og grundet MQB-platformen, som bilen er baseret på, giver de nye proportioner ydermere en mere sporty kørsel. Bagagerummet? Det var vi omkring længere oppe, og det ser således ud.

Løft du bare låget under bagagen – her er talrige liters ekstra opbevaring.

Omend millioner af solgte Poloer ikke gør den unik, så har Volkswagen valgt at give køberne mulighed for at sætte et mere individuelt og kulørt præg på vogntøjet – 14 udvendige farver og omtrent det halve indvendigt.

Bagtil – med højere lofthøjde

Den nye VW Polo er desuden den første “lille” bil, som kan fås med anden generations virtuelt cockpit, som med lethed integrerer din telefon og dertilhørende apps med bilen. Du kan desuden nemt ændre look på selve displayet, og du kan oplade din telefon trådløst

Voila!

Du får også, hvad du normalt får i større og dyrere modeller, når det kommer til sikkerheden: Front Assist, Pedistrian Monitoring, Blind Spot Monitor, Rear Traffic Alert, Parkerings assistance, pause-opfordrings-system (det kalder jeg det), og et sikkerhedssystem, som strammer op og gør klar til eventuel kollision. Cruise control? Det kan du tro.

På hjul

En Polo er mere end et køretøj, der “bare skal fragte dig fra A til B”. Den opgave kan mindre biler fint klare, og selvom du måske ikke får en hæsblæsende køreoplevelse med en Polo, så er det et sikkert valg. Ikke kedeligt. Men sikkert. Du får i øvrigt en langt sjovere og friskere oplevelse, hvis du opgraderer til en mindre fornuftig motor med mere power – snup for eksempel en 1,0 liters TSI motor med 95 hestekræfter eller vent på 150 hestekræfter i en 1,5 TSI ACT motor med aktiv cylinderstyring, som kommer sidst på året. Stadig ikke begejstret? Så hold øje med VW Polo GTI med 2,0 TSI motor og 200 hestekræfter.

Mens vi venter på GTI’en, får du en mere nedtonet farve at muntre dig med

Den nye Polo kommer i de vante varianter Trend, Comfort og Highline med fint udstyrsniveau fra “entry-level” – man vil ydermere tilbyde dansken en særlig R-Line udgave senere, som vil rumme skørteløjer, spoiler, sportsrat, chrome og en mørk kabine.

Bredere bagtil. Og mere sporty.

Men hvordan er det egentlig med VW Polo gennem tiden? Det er præcis sådan her:

Det var ord, billeder og video. Du kan holde dig opdateret hos Volkswagen her

DSG og masser af teknik

My Pleasure på Facebook

 

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.