Home Automobiler Web-tv: Porsche Panamera Sport Turismo – nu med turbo

Web-tv: Porsche Panamera Sport Turismo – nu med turbo

by Nicolai Klingenberg

På køretur i Porsche Panamera Sport Turismo Turbo

Jeg havde et par fornøjelige køretimer for ganske nylig, og det foregik i en Porsche Panamera Turbo Sport Turismo, som er modellens korrekte navn . Det er utvivlsomt den mest kostbare bil, jeg har kørt i nyere tid, for prislappen på testbilen lød på 3.686.227 kroner. Med i prisen følger blandt andet en G-force måler. Og den er alt andet end overflødig…

porsche panamera turbo sport turismo

Her har vi den.

Puristerne vil mene, at den eneste rigtig Porsche hedder en 911, og vel er designet af den klassiker eviggyldigt og aldeles storslået, men fornyelse gør sjældent skade, hvis du spørger mig. Og lader vi 911 være tre cifre for sig, så synes jeg, at Porsche formåede at skabe noget intet mindre end fantastisk, da de lancerede Panamera i 2009. Ultimo 2017 kom Panamera Sport Turismo, og jeg er stadig begejstret. I særdeleshed for Porsche Panamera Sport Turismo – fordi det er den eneste, jeg har kørt…

Porsche Panamera Sport Turismo

Sikke en udsigt!

 

Væsentlig viden om Porsche Panamera Sport Turismo: Prisen og nul til hundrede tiden er nærmest ens: 3,6 millioner versus 3,8 sekunder

Lad og komme på tur – jeg skal i øvrigt beklage den lette metalliske raslen, som stammer fra en kameraholder, der ikke er udtænkt til at mestre 550 hestekræfter…

Som du nok fornemmer, så er jeg himmelhenrykt, og det faktum skal begrundes med flere pointer. Dels er der tale om en særdeles komfortabel, luksuriøs og rummelig sportsvogn. Den har alt det, jeg måtte drømme om: Rigelig med plads og sublim komfort rangerer højt på min plus-liste. Du kan indstille sæderne på 18 forskellige måder, du har ratvarme, du har flot assistance til parkering, du har læder fra stort set gulv til loft), du har plads til bagage samt et lynhurtigt infotainmentsystem – for nu blot at nævne noget.

Med barnesæde og + 1 sæde

Du vælger selv, om du vil køre komfortabelt (der er faktisk start-stop funktion i “normal mode), eller om du vil lade det knitre for dine øjne, når blodet forlader toppen af hovedet qua G-kræfternes komme i Sport Plus mode. Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at du ikke behøver en Turbo-variant. Den kan mere, end du mestrer – med mindre du er til banekørsel, hvorfor du da også får modellen med en lap-timer.

Porsche Panamera Turismo

Bagskud

Så var der det med bagsæderne – oprindeligt kom modellen med to bagsæder og en midterkonsol. Det er stadig en mulighed, men du kan også få et mindre komfortabelt midtersæde, hvis nu du har mindre børn på deltid, som skal fragtes til og fra spejder, eks-kone eller lignende.

porsche panamera sport turismo

Uden barnesæde

Bagagen ligger bagi. Og der er plads til langt mere end to skøre sportstasker. Mok du blot en klapvogn, et par kasser vin, golfkøller og en flot portion indkøb i bagagerummet, som aflukkes med et simpelt tryk på en knap. Komfy-komfy du ved.

bagagerum

Bagsmæk

Udover de tre pre-definerede køreindstillinger, kan du selv sætte din Porsche Panamera Sport Turismo op til narrestreger – og har du mod på en af de helt heftige ture i karrusellen, trykker du blot på midterknappen i rattet med indstillingshjulet, og herefter har du tyve sekunders fri leg, hvor bilen leverer alt, hvad den overhovedet kan.

Uha – der er knappen…

Du ligger ydermere virkelig godt på vejen. I Sport Plus programmet er du som surret til vejen – ingen krængninger, permanent firehjulstræk og en lyd – hvis du har tilvalgt sportsudstødningssystemet til lige over 60.000 kroner.

alufælge

21 tommer fælge på testbilen

Apropos lys, så er det Burmeister, der leverer lyden til musik og lignende. Det spiller vel – og når du er så mæt af lyd og køreoplevelser, så bliver du angiveligt udmattet – her er tilvalgsmuligheden “soft close doors” alle tiders. Selv den slappeste dejarm vil formå at kunne lukke dørene, da systemet hjælper til, hvor du måtte sige fra.

burmeister audio porsche

Burmeister anlæg. Eller en lille del af det.

Alt i alt? Et gennemgribende gennemført køretøj. Min begejstring for Porsche Panamera er ingenlunde blevet mindre efter en tur i Porsche Panamera Turbo Sport Turismo. Jeg får ikke lejlighed til at erhverve mig en spritny model, men drømmen om en brugt Panamera lever i den grad.

automatgear

Automatgear med otte trin

Du kan læse mere om den nye Porsche Panamera Sport Turismo her

Flere biler på My Pleasure her

F A C E B O O K

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk