Land Rover Defender anno 2020
Er du til firehjultrækkere? Super-duper. Jeg synes også godt om dem – primært på grund af deres udsende og den høje førerplads. Overblik du ved. Jeg kører dog aldrig off-road, og sådan er det nok med vældig mange af de byboere, der drømmer om at være landadelige, for nu at sige det lidt kantet. Apropos kantet, så skal vi her se på den nye Land Rover Defender.

Op – og frem. Her har du lidt af den nye Land Rover Defender
Vogntøjet kommer til Danmark i 2020, og lidt senere kommer der sørme også en plug-in hybrid! Indtil da kan du vælge mellem benzin eller dieselmotor.

Land Rover Defender nu og dengang
Individet længe leve
Den nye Land Rover Defender bliver lanceret i to udgaver – en 90 og en 110 udgave. Kort fortalt er forskellen størrelsen, og det antal sæder, du kan vælge. Du kan få op til seks sæder i en model 90 og 5+2 sæder i en 110’er. Dertil kommer en et hav af tilvalgsmuligheder, som omhandler udstyr, men også muligheden for at individualisere vogntøjet. Mulighederne er flere end nogensinde før. Det lyder måske som en TV-shop reklame, men det gør det ikke mindre rigtigt.

90 og 110 aka Land Rover Defender
Populært sagt kan du vælge dit et starter-kit til den tilværelse, der passer til dit liv, eller det liv, du drømmer om (at signalere). Der er derfor et starter-kit til et liv på landet, bylivet, udendørs eventyr og udforskning.
Afgangsprøverne
Det er muligt, at du ikke kommer til at teste bilen på samtlige parametre, men det lover Land Rover, at de har gjort. Faktisk har den nye Land Rover Defender været 62.000 test igennem, og det betyder, at prototypen har kørt millioner af kilometer i mange forskellige dele af verden. Hvilke? Jamen lige fra 50 graders ørkenvarme til 40 minusgrader ved Arktis, men også i 3.000 meters højde i Rocky Mountains.

Villavej. Måske nærmere vild vej
Vi snupper lige en film, før sensor afgiver karakter
Teknik?
Jeg mindes, at have hørt Land Rover Defender beskrevet som en ganske simpel maskine. I hvert fald de ældre modeller. Anno 2020 er teknikken dog også en del af vogntøjet.

Førerpladsen
Du får brugervenlig touchskærm til et flot infotainment-system, og så er vognen også blevet trådløs:
Derudover løfter den nye Defender teknologien med trådløs software (SOTA) til et nyt niveau med 14 individuelle moduler, som er i stand til at modtage fjernopdateringer. Ved at downloade data, mens kunderne sover eller opholder sig i fjerntliggende lande, bliver den nye Defender bedre med alderen: Elektroniske opdateringer downloades til køretøjet øjeblikkeligt uden forsinkelse og uden behov for at køre hen til en Land Rover-forhandler.
Nuvel. Kan du ikke vente til bilen kommer, eller har du ikke råd, så er der også… råd for det. Modellen kommer nemlig også som en saml-selv variant, som er lavet i samarbejde med Lego. Forvent 2.573 klodser og en pris på 1.499 kroner inklusiv ejerafgift. (Ba-dum-tisj).

Living the dream. Or building it.
Der er flere biler på My-Pleasure.dk her
Facebook har du her