Home Automobiler Maserati Mistral Spyder 1967 – køb den, og lad børnene blive hjemme

Maserati Mistral Spyder 1967 – køb den, og lad børnene blive hjemme

by Nicolai Klingenberg

Kan du mærke foråret? Bare lidt? Alle tiders. I selv samme forbindelse har jeg et alle tiders køb til dig – en Maserati Mistral 4.0 Spyder fra det herlige år 1967. Det gode? Bilen kommer på auktion ganske snarligt, og så kommer den oven i købet med en hardtop, så drilske temperaturer, nedbør og blæst ikke kommer til at påvirke din kørsel.

Maserati Mistral
Der har du den: En vaskeægte Maserati Mistral. ©2020 Courtesy of RM Sotheby’s

Der er faktisk kun lavet 125 eksemplarer af Maserati Mistral Spyder – og kun 37 af disse kunne prale af at rumme en motor på 4,0 liter. De andre? De rullede ud fra fabrikken med en motor på 3,5 eller 3,7 liter. Den store motor på 4,0 liter var en vildbasse dengang i slut tresserne – den kunne levere en nul til hundrede tid på lige over seks sekunder, og den stoppede først på den anden side af 240 kilometer i timen.

Maserati Mistral engine
Fire liter du. ©2020 Courtesy of RM Sotheby’s

Interiøret? Som en cremet espresso! Fuldfedt, patineret læder, som tilsyneladende er intakt over alt. Der er ydermere aflægger- og askeplads til tobaksnydere, som ganske puste løs, mens de kører under åben himmel. Bagsæder? Den slags bruger vi ikke, så lad blot børnene blive hjemme.

Trådfælge? Tjek. Tidstypisk instrumentering fra Smiths samt et rat af træ vidner også om en tid, hvor frygten for råd i rat var større end CO2 udledningens påvirkning af klimaet.

Omend denne Maserati Mistral 4.0 Spyder har mere end 50 år på bagen, så kan du stadig forvente air-condition, radio og elektriske ruder samt fem gear. Det skal dog siges, at motoren er blevet udskiftet med en 4,0 liters sag, som oprindeligt har siddet i en Maserati Mistral Coupé.

Vogntøjet kommer på auktion nu på fredag hos RM Sotheby’s, og vurderingen lyder på 450.000-550.000. Dollars – ikke kroner desværre.

Sideskud. ©2020 Courtesy of RM Sotheby’s
Maserati Mistral
©2020 Courtesy of RM Sotheby’s

Du kan byde med hos RM Sotheby’s lige her

Du finder mange flere biler på My-Pleasure.dk her

Hallo – Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk