Home Ure Chopard fejrer rottens år med 18 karat guld og en limiteret produktion

Chopard fejrer rottens år med 18 karat guld og en limiteret produktion

by Nicolai Klingenberg

Jeg har ladet mig fortælle, at rotter er flittige til at få unger. Og at dyret sjældent er i særlig høj kurs. Og dog. I dele af Asien repræsenterer rotten nemlig både intelligens, charme (!) og klarsyn, og i Kina anvender man et særligt kalendersystem, hvor hvert år har sit eget dyr. 2020? Det er rottens år…

chopard year of the rat
Årets ur fra Chopard er i rottens tegn…

For at være helt nøjagtig, så begynder rottens år den 25. januar og strækker sig frem til den 12. februar 2021, og rotten afløser i øvrigt grisens år.

Men hvad har vi med at gøre? Jo ser du – 88 eksemplarer er, hvad det bliver til. Alle er i øvrigt af 18 karat guld, og tænker du, at uret er smule feminint, så er størrelsen dog det, der trækker mod det maskuline: Diameteren lyder på 39,5 millimeter.

Pludselig er rotten slet ikke så slem

Værket? Det er mekanisk med automatisk optræk og er Chopards eget – det lover at holde sig kørende i flotte 65 timer, hvis du ikke går med det, og så kan du i øvrigt kigge på værket gennem safirglasset, som er monteret på bagsiden af uret. I øvrigt er værket kun 3,30 millimeter tykt, så du kan fint forvente finmekanik.

Urskiven er – som du kan se – et kunstværk i sig selv. Chopard har allieret sig med det japanske firma Yamada Heinado, hvor en “grand master” sørger for at skabe de helt unikke urskiver. Man anvender en særlig lak, som stammer fra Urushi-træet, hvis harpiks bliver “høstet” en gang om året. Herefter går der tre til fem år, før harpiksen kan bruges som lak til for eksempel urskiver. Det hele foregår i hånden.

Uret er – ikke overraskende – rettet mod det asiatiske marked, men andre må selvsagt gerne handle med. Når du uret er dit, spænder du det om håndleddet ved hjælp af en brun alligatorrem med spænde af 18 karat guld.

Urene sælges udelukkende i Chopards egne butikker, og prisen var ikke offentliggjort ved artiklens tilblivelse.

Sidste år? Der var det som tidligere skrevet grisens ur, og der så Chopards års-ur således ud

Chopard fejres grisens år med en omgang dekadent svineri

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk