Home Automobiler Mercedes-Benz 600 Pullman – bliv kørende som Mr. Papa President

Mercedes-Benz 600 Pullman – bliv kørende som Mr. Papa President

by Nicolai Klingenberg

I dag skal det handle om en bil, der har tilhørt Félix Houphouët-Boigny, som var præsident for Elfensbenskysten. Bilen – eller limousinen – er kun fabrikeret i 428 eksemplarer, og den blev oprindeligt præsenteret på Frankfurt Motor Show i 1963. Sæt dig godt til rette på bagsædet, for nu skal vi køre Mercedes-Benz 600 Pullman… Fotos: Dirk de Jager ©2020 Courtesy of RM Auctions

Mercedes-Benz 600 Pullman
“Gør venligst vognen parat…” Og her er dagens bil: En Mercedes-Benz 600 Pullman

Køremaskinen har været i høj kurs hos konger og ledere over hele verden, og man har således kunne se Kong Hussein af Jordan, Paven og Mao på bagsædet af det prægtige køretøj. Nyere limousiner siger mig ingenting, og jeg vil nok hellere ses i en bus end i en amerikansk limousinesag fra 90’erne med blåt lys, boomerang-anetenne og guld på siden, men sagen er ganske anderledes med sådan en Mercedes-Benz 600 Pullman.

Mercedes-Benz Pullman
Hellere en sag fra 60’erne, hvis du spørger mig…

Da bilen blev præsenteret, hørte den til klodens mest avancerede køretøjer, og det skyldes blandt andet et nyopfundet hydrauliksystem, som blandt andet leverede et selvnivellerende affjerdringssystem. Modellen kunne erhverves med både fire og seks døre – og i dette tilfælde har vi med sidstnævnte at gøre.

Jeg kender ikke al verden til præsidenten fra Elfenbenskysten, men jeg har erfaret, at han gik under navnet Papa Houphouët, og han sad flot på sin post i tre årtier, hvor han gjorde det godt for folket på “kysten”.

I 1993 skiftede limousinen ejer, og det denne ejer, der nu sætter limousinen på auktion hos RM Sotheby’s til marts, og der har kun været en ejer udover præsidenten. Efter det afrikanske eventyr vendte vognen så at sige retur til Germania, hvor den fik en omsiggribende renovering. I 2013 fik bilen endnu en tur, hvor blandt andet gearkasse, frontaksel, bremsekalibre og hydraulik blev ordnet. Denne Mercedes-Benz 600 Pullman har i øvrigt fået en nyere – og korrekt – motor. Og ja – den originale motor medfølger.

Mercedes-Benz 600 Pullman
Godt og hydraulisk kørende

Vognen rummer rigelig med plads på bagsædet, og måtte du tage en tomler eller to op fra vejkanten, så kan der foldes to sæder mere frem. Og kigger du udefra, vil du se, at bilen har seks døre – men kun fire håndtag, da midterdørene kun kan åbnes indefra.

Mercedes-Benz Pullman
Seks døre…

Er du til teknik, komfort og luksus? Alle tiders du. Der er selvsagt installeret airconditionering i bilen, men også samtaleanlæg, så chaufføren kan briefes om et og andet. Gardiner til privatlivets freds? Også det. Minibar? Naturligvis. Udvendigt? Dybsort lak og masser af krom, men også plads til et par flag – her kunne det være festligt at smide et par danske flag på eller sågar en firmavimpel – tænk, hvilken reklame man kunne gøre for sin virksomhed, hvis man eksempelvis var pølsemand.

Mercedes-Benz 600 Pullman
Masser af plads til samtale

Skal du byde på limousinen, ønsker jeg dig held og lykke. Budgivning foregår hos RM Sotheby’s her

Der er flere biler på My-Pleasure.dk her

Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk