Home Automobiler Porsche 911 Targa – næsten topløs kan vel også lidt

Porsche 911 Targa – næsten topløs kan vel også lidt

by Nicolai Klingenberg

Da jeg var barn og sågar ung, var der altid noget at kigge efter, når jeg besøgte stranden. I særdeleshed når det var mine venner, og vi var lidt ældre. Tag nu bare krabberne på havbunden, køen til toasts i strandkiosken samt de mange flotte vafler, der lå til frit skue. I dag er tiderne lidt anderledes. Køerne er typisk mindre, og vaflerne er pakket mere ind. Sært. Det er som, at man ikke helt ønsker at blotte sine søde sager – herunder vaflerne. Sådan er en Porsche 911 Targa – hverken tildækket eller helt topløs.

Porsche 911 Targa S
Den nye Porsche 911 Targa im Wald… Helt i skoven.

Nulvel. Den første Porsche 911 Targa kom i 1965, og der var tiderne aldeles anderledes. Nok var der topløse (biler), men Targaen var noget for sig selv. Dengang var tagsystemet manuelt, mens man i dag er fuldautomatiseret – du kan skyde taget frem og tilbage på Targa manér på 19 sekunder anno 2020.

Porsche 911 Targa
“Tager du ikke toppen af….?” “Hm… Lidt måske….”

De famøse 0 til 100 tider? All right. Man har kunne hakke et par tiendele af tiden i forhold til sidste generation, således at du nu rammer de 100 på 3,6 sekunder, såfremt du er kørende i den heftigste variant, Porsche 911 Targa 4S. Den leverer 450 hestekræfter og stopper accelerationen ved 304 kilometer i timen.

Ny Porsche Targa
Rødt læder. Det kan bare noget. Dog ikke som sofa – og slet ikke som imiteret læder. Nå – det er en anden fortælling.

Motoren? En sekscylindret motor på 3,0 liter. Den spiller i øvrigt sammen med en automatgearkasse med dobbeltkobling og otte gear. Ligeud ad landevejen du ved. Nå ja – vognen klarer sig sikkert også gevaldig flot i sving.

911 Targa
Der svinges.

Må jeg lige sige dig noget? Jeg bliver aldrig aldrig træt af Porsche 911 designet – ej heller Targa varianten. Det er muligt, at vognen ikke er den optimale for mit vedkommende netop nu, men jeg kan simpelthen ikke trættes af designet. Og det på trods af, at jeg dagligt ser flere 911’ere. Det måtte jeg lige nævne – jeg kan nemlig fint trættes af andre “flotte og ikoniske designs”, når jeg eksponeres for sådanne, men ikke i dette tilfælde. Det var rart at få ud.

Porsche 911 Targa
Aldrig træt. Jeg lover.

Køreopsætninger, sikkerheds- og performancepakker vil jeg lade din Posche-pusher forklare, men sæt gerne rigelig tid af, da der er nok at komme efter og køre hjem med. Jeg byder til gengæld gerne på en video. Værsgo.

Vidste du i øvrigt, at den første Porsche 911 Targa fra 1965 var en helt ny type bil for datiden, og at den blev lanceret og markedsført som “a safety cabriolet with anti-roll bar”? Det anede jeg heller ikke, men det er sandt. I Jylland er den kendt som sportsvognen der næsten kan køre med “Targ’et a'”. Har jeg hørt.

911 Targa
Det er ganske klædeligt med sådan et Targa-løsning

Porsche sværger desuden på, at bilen hurtigt blev et stilikon, og siden dengang har de udviklet på modellen, som rammer vejene senere på året som den ottende generation… Prisen kender jeg kun i amerikanske dollars: Fra 119.300 dollars eller godt 800.000 danske kroner (uden afgift og moms).

Porsche 911
“Jeg kører lige i garagen efter moms. Og afgift.”

Er du mere til en Porsche 911 Turbo S? Fint. Den får du her

MY-PLEASURE.DK PÅ FACEBOOK HER

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk