Her til eftermiddag havde jeg et gøremål i København. Det var et let, men særdeles flot komsammen, som jeg vil returnere til ganske snarligt, men efter arrangementet gjorde jeg holdt. Midt på Kongens Nytorv. Sikke et mylder – og sikke en stemning.
Der var dem, der var på vej helt hjem til mor og far med hjemmeindpakkede pakkenelliker med selvskrevne til- og frakort, der var forretningspersonen, som foretog telefonsamtale, mens hans hold ind netop indkøbt gave af en art i Chanel-pose, der var gensynskram, en forbikørende hyrevogn og en herlig summen af liv og let juletravlhed (som ej må forveksles med julestres).
Jeg stoppede op. Tog min egen telefon frem – og knipsede. Et øjeblik – som i dette tilfælde var 1/25 sekund – var foreviget. Og tag lige et kig på resultatet herover. Fotografiet rummer omtrent 30 mennesker – og der er ikke én eneste telefon at spore. Det gjorde mig glad – og det gjorde de smilende mennesker på fotografiet også. Dem så jeg dog først, da jeg kom hjem og granskede fotoet nærmere. Fotografiet er intet mesterværk, men blot et hurtigt øjeblik, som på ingen måde kan genskabes på eksakt samme vis. Det gælder de fleste fotos, og selvom det snart er 200 år siden, det først fotografi så dagens lys, så kan jeg stadig blive fascineret af at kunne forevige et helt tilfældigt øjeblik på et vilkårligt sted i verden. Denne gang skete det fredag den 20. december 2019 klokken 17.06.49.
Det var billedet. Og ordene.
